Region Nordjylland skal spare 200 millioner: Fyrer 88 ansatte

Blandt de fyrede er 32 sygeplejersker og 27 social- og sundhedsassistenter.

300 stillinger er nedlagt, og 88 ansatte får en fyreseddel ved årsskiftet.

Det er status i Region Nordjylland oven på efterårets fyringsrunde på sygehuse, hospitaler og i administrationen.

Nedlæggelse af stillingerne betød, at 117 medarbejdere blev sendt i en omplaceringspulje, og regionen har nu opgivet at finde nyt job til 88. De fyres derfor ved årsskiftet.

Stillingerne nedlægges for at finde besparelser på omkring 200 millioner kroner. Blandt de 88 fyrede er 25 sygeplejersker og 17 social- og sundhedsassistenter.

De 88 vil i opsigelsesperioden være berettiget til at komme til samtale på eventuelle ledige stillinger i regionen.

- Det er ikke den samme ret som i omplaceringsperioden, men dog trods alt en fordel i en situation med ofte mange ansøgere til en ledig stilling, siger HR-chef Jacob Haldrup Jacobsen, som kalder omplaceringen en "succes", fordi det er optimalt at beholde kvalificerede medarbejdere.

Du kan finde en oversigt over, hvor mange der er afskediget inden for hver enkelt jobtype, her.

  • Print
  • Del artiklen: