Sygeplejersker skal igen hjælpe ved tvang

Politi og betjente er glade for, at de på ny kan få hjælp, når personer skal tvangsindlægges i psykiatrien.

Sygeplejersker rykker igen ud sammen med politiet, når psykisk syge skal tvangsindlægges.

Erfaringer med et pilotprojekt i 2013 viste, at det kan gøre en tvangsindlæggelse mindre dramatisk, når en psykiatrisk sygeplejerske er med ude på opgaven.

Men siden har ordningen været sparet væk.

- Det her er et rigtig godt tilbud til patienter og pårørende, siger Jan Mainz, vicedirektør, Psykiatrien i Region Nordjylland.

Han er glad for, at sygeplejersker igen skal deltage ved tvangsindlæggelser af psykisk syge.

- Først og fremmest kan en sygeplejerske være med til at give patienten og den pårørende omsorg, og afdramatisere, hvad en indlæggelse i psykiatrien indebærer.

Ordningen fik ros både Nordjyllands Politi inden den blev lukket.

- Politifolk opnår ikke den samme rutine som sygeplejersker har, når de arbejder med det til dagligt. Hos os er det lidt tilfældig, hvem der kommer med ud, så det vil styrke indsatsen at have fagfolk med, siger politiinspektør Stig Lundbo.

Ordningen indføres fra 1. marts i hele Nordjyllands Politikreds, og senere også i Thisted og Morsø. Der var 304 tvangsindlæggelser i Psykiatrien i Region Nordjylland i 2015.

  • Print
  • Del artiklen: