2-årige Vilma spiste peanuts og endte i respirator

En mors advarsel mod at lade små børn spise nødder, der let ender i luftrøret, er blevet delt over 18.000 gange på Facebook.

En mors advarsel mod peanuts går hele Danmark rundt.

De små, salte nødder var nemlig skyld i, at det var ved at gå helt galt for 2-årige Vilma fra Ry.

- Hun blev blå og rød i hovedet, så vi fik hende lagt ned, og så kastede hun nødden op igen, fortæller Vilmas mor, Karina Grøngaard Mose.

Familien troede, at det hele var overstået, men det var det ikke. Vilma begyndte at hoste, og til sidst kunne hun ikke få vejret og måtte med ambulance på sygehuset.

- De lagde hende i narkose, og der gik en og to timer, og selvom de ofte kom ud og sagde, hun havde det godt, så var det helt forfærdeligt, fortæller Karina Grøngaard Mose.

Vilma kom i respirator, og det satte alle slags tanker i gang hos moderen.

- Jeg troede, jeg skulle miste hende.

Efter den rystende oplevelse har Karina Grøngaard Mose på Facebook advaret alle mod at lade deres små børn spise peanuts. Advarslen er kommet langt omkring, opslaget er delt over 18.000 gange.

Kære venner! Nu skal jeg skrive verdens vigtigste facebook opdatering, og det er vigtigt for mig at i lytter og hjælper...

Posted by Karina Grøngaard Mose on Tuesday, March 22, 2016

Overlæge: Ikke for små børn

Sune Rubak, der er overlæge og leder af børnecenteret for lunge- og allergisygdomme på Aarhus Universitetshospital, siger, at jordnødder er uegnede for mindre børn.

- De er små og glatte, og når små børn ikke har udviklet deres måde at synke på, så vil nødderne have lettere ved at lande i luftrøret end i spiserøret, siger han.

Et er at man får sværere ved at trække vejret, men det ikke er gjort med det. Et fremmelegeme som jordnødder indeholder proteinstoffer og olie, der kan forværre problemet og giver betændelsestilstand, forklarer overlægen.

- Jeg kan kun advare mod at lade mindre børn spise den slags, siger han.

Lille Vilma har fået det godt igen.

Efter den rystende oplevelse har Karina Grøngaard Mose på Facebook advaret alle mod at lade deres små børn spise peanuts.

Opslået af DR Nyheder på 23. marts 2016

  • Print
  • Del artiklen: