Helbreds-tjek afslører, at Randers-borgere er i overraskende dårlig form.

Den er gal med blodtrykket,kolesteroltallet, lungerne, kondien og den mentale sundhed

Over halvdelen af de 8000 bogere i Randers, der fik et kommunalt helbredstjek, blev anbefalet at gå videre til deres egen læge. (© Colourbox)

Borgerne i Randers Kommune er i overraskende dårlig form. Det har vist sig, efter at 8.000 personer mellem 30 og 49 år har været til helbredstjek hos kommunen.

Hele 58 procent af dem er blevet anbefalet at gå videre til egen læge, fortæller projektleder på Randers Sundhedscenter, Iben Holbæk Lundager.

- Vi synes, det er overraskende, for det er jo en ret ung aldersgruppe. Men tallene viser, at der er noget at komme efter, og at det giver mening at lave forebyggende helbreds-screeninger også i den her aldersgruppe, mener hun.

Helbredstjekket mand: Vi er nogle fjolser til at komme afsted til lægen

Det er typisk blodtrykket, kolesteroltallet, lungefunktionen eller den mentale sundhed, den er gal med.

Bjarne Schou fra Langå er en af dem, der sagde ja tak til et helbredstjek.

"Vi mænd er jo nogle fjolser til at komme afsted til lægen, når der er noget".

Bjarne Schou

- Vi mænd er jo nogle fjolser til at komme afsted til lægen, når der er noget. Og så tænkte jeg: Nej, lad mig nu bare blive tjekket, fortæller han.

Tabte 17 kilo på tre måneder ved at spise sundere
- Jeg syntes jo selv, jeg var i god form. Men jeg fik at vide, at min kondition var for lav og at jeg vejede lidt for meget. Men det havde jeg jo vidst de sidste mange år.

Bjarne Schous vægt havde på det tidspunkt rundet 116 kilo. Efter helbredstjekket blev han tilbudt en plads på kommunens livsstilshold.

- Jeg tabte 17 kilo de første tre måneder. Jeg spiser mindre og mere grønt. Ingen lyst brød, ingen smør og ingen sovs.

- Jeg har fået nogle redskaber og er blevet motiveret for det, siger Bjarne Schou.

Alle Randers Kommunes 26.000 borgere mellem 30 og 49 år får inden 2018 tilbudt et helbredstjek.

KONTAKT REDAKTIONEN

Skriv til os på P4aarhus@dr.dk. Du kan vedhæfte billeder, dokumenter eller videofiler, som du gerne vil dele med os.

Det er ikke sikkert, at DR bruger dit materiale. Det vurderer redaktionen. Når du sender materiale til os, kan DR frit offentliggøre og bruge dit indhold overalt i DR’s medier. Du vil blive krediteret.