Kæmper mod havbrug: Greenpeace, borgere og borgmestre går sammen

4.600 borgere har skrevet under på en protest mod op til fem havbrug ud for Djurslands kyst.

Den gamle kutter MS Anton med Havbrugsgruppen Ebeltoft er sammen med blandt andet Greenpeace og flere borgmestre gået sammen i en protest mod havbrug. (© dr)

I dag sejler Greenpeace sammen med en række småbåde med borgere, lokale politikere og miljøorganisationer ud ved Djurslands kyst.

Det er ikke at redde hvalerne, som denne gang er målet for aktionen, men i stedet at kæmpe mod planerne om at etablere havdambrug ved kysten.

Thorkild Hansen fra Havbrugsgruppen Ebeltoft er klar til at sejle ud med Greenpeace på den gamle kutter MS Anton, der i dagens anledning er smykket med et banner, der siger Stop Havsvineri.

- Det er endnu et forsøg på at råbe politikerne på Christiansborg op og også vække hele den danske befolkning, for havbrug er en mulig miljøkatastrofe for vores havmiljø, mener han.

Havbrug er opdræt af fisk, som foregår i store net, der holdes flydende ved hjælp af flyderinge forankret til havbunden.

4.600 borgere har skrevet under på en protest imod dem, fordi de mener, det går ud over miljøet.

Samtidig er flere østjyske folketingspolitikere i tvivl om, hvorvidt de skal se positivt på et lovforslag, der giver miljøministeren mulighed for at tillade de nye havbrug for ørreder og laks.

Venstres Britt Bager er opstillet på Djursland og føler sig splittet mellem at repræsentere Venstre i Folketinget og repræsentere Djursland i sin holdning til forslaget.

- Der er modstridende interesser i det her forslag, og i det her tilfælde, hvor jeg skal repræsentere Djursland, er jeg forholdsvis skeptisk over for forslaget, siger hun.

Socialdemokraten Leif Lahn Jensen er også valgt på Djursland og vil arbejde for, at det ikke bliver miljøministeren, men Folketinget, der skal godkende de enkelte havbrug.

Til gengæld bakker Liberal Alliances miljøordfører Carsten Bach entydigt op om lovforslaget. Han mener, at miljøet er sikret.

- Der bliver givet mulighed for, at man ved hjælp af opdræt af muslinger eller tang kan kompensere miljøet, så det ikke tager skade af det, siger han.

Men det er Thorkild Hansen ikke enig i.

- Omkostningerne bliver efter vores opfattelse så store, at det var meget klogere at bygge recirkuleringsanlæg på land og satse på en bæredygtig fremtidig teknologi, mener han.

KONTAKT REDAKTIONEN

Skriv til os på P4aarhus@dr.dk. Du kan vedhæfte billeder, dokumenter eller videofiler, som du gerne vil dele med os.

Det er ikke sikkert, at DR bruger dit materiale. Det vurderer redaktionen. Når du sender materiale til os, kan DR frit offentliggøre og bruge dit indhold overalt i DR’s medier. Du vil blive krediteret.