Landmand: Træls at skulle aflive et påkørt rådyr med en hammer

En forskergruppe på Aarhus Universitet arbejder på, at landbrugsmaskiner skal udstyres med sensorer, som skal afsløre dyr, der ligger på markerne. Målet er at forhindre, at dyrene bliver påkørt af maskinerne.

Landmænd rammer hvert år tusindvis af dyr under arbejdet i markerne. Det er ofte en barsk oplevelse for landmændene, når de efterfølgende skal ud og aflive dyrene. (© Colourbox)

Hvert forår bliver tusinder af rådyr, fasaner og harer dræbt af landbrugsmaskiner.

Aarhus Universitet har for første gang undersøgt, hvor ofte landmænd og maskinstationer påkører dyr. 300 maskinstationer har deltaget i undersøgelsen, og alle har prøvet at ramme et dyr, viser undersøgelsen.

En barsk oplevelse at aflive dyrene

En af dem er Jens Hansen fra Kni Maskinstation på Djursland. Han har flere gange fået rådyrlam i maskinen.

- Vi kører måske et lår eller et ben af dem, og så ligger de der på marken og spræller. Så skal vi ud og aflive dem - typisk med en stor hammer, som vi slår dem med i hovedet. Det er en rigtig træls oplevelse at stå og kigge sådan et dyr i øjnene - selv for en barsk traktorfører. Men det er trods alt værre bare at lade det ligge, siger han.

Vi kører måske et lår eller et ben af et rålam, og så ligger de der på marken og spræller. Så skal vi ud og aflive dem - typisk med en stor hammer, som vi slår dem med i hovedet. Det er en rigtig træls oplevelse - selv for en barsk traktorfører.

Jens Hansen, Kni Maskinstation

Ikke nok med at traktorførerne skal aflive de lemlæstede dyr. Resterne af de sårede dyr bliver også spredt i høsten, som så skal smides ud på grund af de giftige toksiner i blodresterne.

- Vi har somme tider kørt et helt læs på møddingspladsen, hvis vi har oplevet, at der er kommet et dyr i, for det er jo meget giftigt, siger Jens Hansen.

Sensorer skal opdage dyrene

På Aarhus Universitet vil forskere nu altså bruge undersøgelsen af omfanget af landbrugsmaskinernes påkørsler af dyr til at finde ud af, hvordan man kan finde dyrene i græsset, før de bliver kørt ned.

 - Vi skal finde ud af, hvordan vi kan øge sikkerheden, sådan at maskinerne ikke bliver til fare for hverken dyr eller mennesker, siger ingeniør Ole Green fra Institut for Ingeniørvidenskab på Aarhus Universitets afdeling i Foulum.
 

Han mener, at landbruget er nødt til at bruge selvkørende maskiner i fremtiden for at blive mere konkurrencedygtigt, og derfor er det vigtigt, at de får monteret noget sikkerhedsudstyr.

- Vi skal have nogle sensorer, som er i stand til at opdage potentielle forhindringer, sådan at vi ikke påkører dem under arbejdet på marken, siger Ole Green.

KONTAKT REDAKTIONEN

Skriv til os på P4aarhus@dr.dk. Du kan vedhæfte billeder, dokumenter eller videofiler, som du gerne vil dele med os.

Det er ikke sikkert, at DR bruger dit materiale. Det vurderer redaktionen. Når du sender materiale til os, kan DR frit offentliggøre og bruge dit indhold overalt i DR’s medier. Du vil blive krediteret.