Ny fødselsforberedelse: Kommende forældre skal hjælpe hinanden

Klassisk fødselsforberedelse skal suppleres af samtalesaloner til erfaringsudveksling.

En ny form for fødselsforberedelse er kommet til verden.

I Aarhus skal spørgsmålene til fødselsforberedelseskurserne ikke længere kun besvares med den klassiske Power Point-undervisning, men også med samtalesaloner.

Her skal de kommende forældre mødes og snakke med hinanden om de ting, de oplever under graviditeten og de spørgsmål, der er forbundet med dem.

Det forklarer afdelingsjordemoder fra Aarhus Jordmoderpraksis Joke Habben.

- Det er nogle meget nære ting som for eksempel, hvordan veer føles. De historier får vi jo slet ikke frem ellers, siger hun.

Samtidig vil der være en jordemoder til stede til også at afklare spørgsmål.

Hver gravide får tilbudt tre samtalesaloner i stedet for den klassiske fødselsforberedelse. Opgøret med den klassiske fødselsforberedelse kommer ikke uden grund.

- Hvis vi ser på den fødselsforberedelse, vi har nu, så ser jeg en gruppe mennesker, der mere eller mindre keder sig, siger afdelingsjordemoderen.

De første samtalesaloner går i gang i næste måned.

  • Print
  • Del artiklen: