Politiet om asylhærværk: Vi er langt over drengestreger

Asylcenter på Djursland blev i nat udsat for brand og hærværk. Politiet leder efter spor i den alvorlige sag.

Natten hærværk og brand på asylcentret Lyngbygaard bliver taget meget alvorligt af politiet. (Foto: Kay Beckmann © Dr Østjylland)

Politiet tager nattens hærværk og brand på asylcenteret Lyngbygaard ved Grenaa meget alvorligt.

Centeret er blevet malet med nazisymboler, og der er sat ild til asylcentrets minibus, der var parkeret tæt på, hvor voksne og børn sov.

Der er tredje gang på et halvt år, at centeret bliver udsat for hærværk.

Politiet leder efter spor

- Det er en sag, vi har sat ressourcer ind på at efterforske, og vi leder efter spor på stedet, siger René Raffo, politikommissær ved Østjyllands Politi.

Sidste gang der var hærværk på asylcenteret, kaldte politiet det drengestreger, men det gør de ikke denne gang:

- Vi er langt over det, man kan betegne som drengestreger. siger Rene Raffo.

KONTAKT REDAKTIONEN

Skriv til os på P4aarhus@dr.dk. Du kan vedhæfte billeder, dokumenter eller videofiler, som du gerne vil dele med os.

Det er ikke sikkert, at DR bruger dit materiale. Det vurderer redaktionen. Når du sender materiale til os, kan DR frit offentliggøre og bruge dit indhold overalt i DR’s medier. Du vil blive krediteret.