Psykolog om civile erstatningssager efter voldtægt: Ikke alle kan gøre som Stine

30-årige Stine Søholt har rejst et erstatningskrav mod to mænd, der ifølge hende har voldtaget hende. Det er ikke alle, der kan holde til det, advarer psykolog.

Det er svært at fælde dom i voldtægtssager, fordi sagerne ofte ender som påstand mod påstand. Derudover skal det være hævet over enhver tvivl, at der er foregået en voldtægt, før gerningsmanden kan dømmes.

Men selvom en mand frifindes for voldtægt, kan en civil erstatningssag være en mulighed for offeret.

HVER FEMTE ANMELDELSE AF VOLDTÆGT FØRER TIL DOM

I årene 2010 til 2014 er der anmeldt 1977 voldtægter og voldtægtsforsøg

1452 personer er blevet sigtet

Der er faldet dom i 390 tilfælde.

Det betyder, at hver femte anmeldelse fører til, at en voldtægtsmand bliver dømt.

Kilde: Danmarks Statistik

Det er dog langt fra alle kvinder, der vil kunne holde til at rejse en civil erstatningssag, mener ledende psykolog på Center for voldtægtsofre Anja Harreskov Jensen.

I DR-dokumentaren ”Jeg blev voldtaget” fortæller den nu 30-årige Stine Søholt sin historie om, hvordan hun blev voldtaget for fire år siden i en bil med tre fremmede, unge mænd efter en våd julefrokost.

Ifølge Stine Søholt forgreb to af de tre mænd sig på hende, mens den tredje filmede overgrebene.

Hun har siden episoden kæmpet for at få sine gerningsmænd dømt, men mændene, der nægter sig skyldige, er alle sluppet for straf. Også selvom en DNA-test kunne bevise, at to af mændene havde haft sex med hende.

Den ene af de to mænd blev i første omgang idømt 11 måneders fængsel i byretten, men sagen blev anket til landsretten, hvor manden blev frikendt.

Stine Søholts sag er dermed endt på samme måde, som de fleste anmeldelser for voldtægt gør – nemlig uden, at en gerningsmand bliver dømt. Kun hver femte anmeldelse for voldtægt ender med en dom, viser tal fra Danmarks Statistik.

Rejser en civil erstatningssag

Men Stine Søholt kæmper videre og har rejst den første civile sag om erstatning i en voldtægtssag, efter der er sket frifindelse i en straffesag.

Sagen er rejst mod de to mænd, der beviseligt har haft samleje med Stine Søholt, og kravet er en erstatning på mere end 200.000 kroner:

- For mig handler det om en sidste mulighed for oprejsning og en sidste mulighed for at få dem til at svede i et retslokale, forklarer hun i dokumentaren.

I en civil erstatningssag er der lavere beviskrav end i en straffesag, forklarer hendes advokat Bo Hansen:

- Forskellen er, at bevisvurderingen skal være meget mere sikker i en straffesag. Populært anfører vi, at før en person kan dømmes, skal det være hævet over enhver tvivl, at han har gjort det.

Det er dog ikke tilfældet i en civil erstatningssag, forklarer han videre:

- I en civil sag skal der blot være en overvægt, der taler for det krav, som sagsøgeren rejser.

"Det er jo utrolig belastende at gå og vente på, at der kan komme en retssag, hvor man eventuelt skal møde gerningspersonerne igen, så det er ikke alle, der har gavn af det.

Anja Harreskov jensen, center for voldtægtsofre

Psykolog: Civile erstatningssager er ikke for alle

Men det er en hård proces for et voldtægtsoffer at rejse en sag selv, lyder det fra ledende psykolog ved Center for voldtægtsofre i Aarhus Anja Harreskov Jensen.

Hun mener ikke, at alle kan klare det, som Stine Søholt har valgt at gøre. Men for nogle kan det være en god idé:

- Det giver dem fornemmelsen af, at de har gjort alt, hvad de overhovedet kunne for at få oprejsning og for, at der sker en eller anden form for retfærdig behandling af deres sag.

For andre vil det derimod være ødelæggende, mener hun:

- Det er jo utrolig belastende at gå og vente på, at der kan komme en retssag, hvor man eventuelt skal møde gerningspersonerne igen, så det er ikke alle, der har gavn af det.

Anja Harreskov Jensen kan dog sagtens forstå, hvis nogle kvinder vælger den løsning:

- Det er en vej til at gøre opmærksom den urimelighed, der ofte er i systemerne, hvor det er meget svært at få rejst en sag for domstolen, og det er meget svært at få medhold i, at der er sket en krænkelse af én.

Advokat forudser flere civile erstatningssager fremover

Advokat Bo Hansen tror dog, at vi i fremtiden vil se flere civile sager om erstatning i forbindelse med en voldtægt:

- Hvis der kommer tilstrækkelig meget opmærksomhed omkring muligheden, så tror jeg selvfølgelig, der kan tænkes nogle situationer, hvor der er nogle, der kommer med erstatningskrav, siger han.

For Stine Søholt forandrede hændelsen for fire år siden alt; hun måtte droppe sit fuldtidsarbejde og forlade sin kæreste, hans lille datter og deres fælles hus.

Hun flyttede i stedet hjem til sine forældre i en lille by syd for Aarhus, hvor hun isolerede sig totalt:

- Jeg blev ret isoleret af det. Der gik lang tid, før jeg så mine venner, for jeg vidste simpelthen ikke, hvordan jeg skulle face dem igen. Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle sige til dem. Jeg frygtede, at de ville behandle mig anderledes, fordi jeg var blevet anderledes, forklarer hun.

Nu går det bedre for Stine Søholt

I dag har Stine Søholt fået det bedre. Hun går og afventer svar på sit speciale i pædagogisk psykologi på Aarhus Universitet, hvor hun har beskæftiget sig med netop voldtægt.

Hendes håb er, at hun i fremtiden kan bruge sin uddannelse til at få et job, hvor hun kan hjælpe voldtægtsofre.

Hun ønsker både at gøre Center for voldtægtsofre, som hjalp hende, mere synligt, og så vil hun også gerne klæde politiet bedre på til at håndtere sager som hendes.

Derudover har hun fundet en ny kæreste, som hun har mødt gennem basketball.

  • Print
  • Del artiklen: