Samsøfærgens plan: Fuld gas frem - på komøg

Øen, der er kendt for vedvarende energi, vil have verdens eneste biogasdrevne færge.

Samsø Færgen skal sejle på egenproduceret komøg og halm fra 2018, for øboerne vil gerne have verdens formentlig eneste biogasdrevne færge. Det er i hvert fald drømmen. Og efter 5 år med løse ideer, så har kommunen nu for alvor sat skub i planerne om et biogasanlæg på øen.

- Vi har længe været en vedvarende energi-ø, men vil vil også gerne være en fossilfri ø, og en af de rigtig store slugere af fossile brændsler er færgen. Det siger Knud Thybirk, der er ansat til gøre biogasanlægget til virkelighed. Han forsikrer, at øen har rigeligt med biomasse, der kan forsyne færgen med al den nødvendige gas.

46 millioner kroner

Nu er der forhandlinger i gang med landmænd om hvem, der kan levere hvad, og hvem der vil aftage restproduktet, der kan bruges som gødning.

46 millioner vil det koste at realisere planerne, og der er meget, der skal gøres, før biogasfærgen kan stå klar. F.eks. skal der findes investorer, miljøgodkendelser skal i hus, og der skal findes en måde at få gassen fra anlægget over til færgen. Men det skræmmer ikke projektlederen.

- Der står i kommuneplanen, at vi producerer gassen i 2018, så det tror vi på. Nu er jeg fuldtidsansat til at få det til at køre, og jeg presser på, siger Knud Thybirk.

- Vi har længe været en vedvarende energi-ø, men vi vil også gerne være en fossilfri ø.Samsø vil have verdens eneste biogasdrevne færge.

Opslået af DR Nyheder på 21. februar 2016

  • Print
  • Del artiklen: