Trods skoleskift klarer tosprogede elever sig markant dårligere

Tosprogede elever i Aarhus med særlige sproglige behov bliver hver dag kørt til skoler med overvægt af elever med dansk baggrund.

- Det er vores hovedopgave og ansvar som kommune at sikre, at vores børn og unge har så gode forudsætninger som overhovedet muligt for at få et godt voksenliv. Det er en tung og svær opgave, som vi ikke er lykkedes godt nok med endnu, siger Søren Aakjær (arkivfoto). (© (c) DR)

Det er ikke nok at skifte ghettoens skole ud med en mere dansksproget skole, hvis tosprogede børn skal klare sig på lige fod med kommunens andre børn.

Det viser en ny opgørelse fra Aarhus Kommune for de 15-årige, der er vokset op i Gellerup og Bispehaven i det vestlige Aarhus.

Aarhus Kommune kører hver dag 246 tosprogede elever med særlige sproglige behov ud til skoler, hvor der er flere elever med dansk baggrund.

Det skulle sikre, at børnene bliver bedre rent sprogligt. Men tallene viser, at de i gennemsnit klarer sig to procentpoint dårligere til afgangsprøven end andre børn fra Aarhus Kommune. Samtidig begynder færre på en ungdomsuddannelse, mens flere dropper ud.

Det fortæller børn- og ungechef Søren Aakjær.

- Vores statistik viser, at selvom de skifter skole, men bliver boende i området, så klarer de sig stort set lige så dårligt, som hvis de gik på en skole i området, siger han.

Det nytter altså ifølge Søren Aakjær ikke at skifte fra en skole i Gellerup-Bispehave-området til skoler andre steder i Aarhus.

Det hjælper heller ikke de unge ret meget, hvis deres familier flytter ud af ghettoerne.

- Der viser vores tal, at de klarer sig marginalt lidt bedre, end hvis de blev boende, men stadigvæk relativt dårligere end den øvrige aarhusianske befolkning, siger Søren Aakjær.

Han mener derfor, at kommunen skal have fat i børnene og deres familier, før de begynder i skole, da deres forudsætninger, når de starter som seksårige, er så meget dårligere end gennemsnittet, at det er svært at løfte dem op på niveau.

- Det efterlader børnene et dårligt sted, da vi har meget fokus på uddannelse i det danske samfund, og det er en klar forudsætning for et godt voksenliv, at man får en ordentlig uddannelse, siger Søren Aakjær.

Aarhus Kommune arbejder derfor med et 0 til 18 års-perspektiv, så allerede når sundhedsplejersken er hjemme ved familien, skal der laves nogle indsatser.

29 kommuner fordeler tosprogede børn på skoler

  • I november 2016 spurgte DR alle landets 98 kommuner, om de gør noget aktivt for at fordele tosprogede børn på tværs af kommunens skoler og daginstitutioner.
  • 29 kommuner ud af 69 svarede, at de forsøger at fordele tosprogede på tværs af kommunens skoler.

KONTAKT REDAKTIONEN

Skriv til os på P4aarhus@dr.dk. Du kan vedhæfte billeder, dokumenter eller videofiler, som du gerne vil dele med os.

Det er ikke sikkert, at DR bruger dit materiale. Det vurderer redaktionen. Når du sender materiale til os, kan DR frit offentliggøre og bruge dit indhold overalt i DR’s medier. Du vil blive krediteret.