5.000 år gamle fodspor er fundet ved Rødbyhavn

Arkæologer har fundet 10-12 fodspor efter mennesker, der har gået på havbunden ved Rødbyhavn for 5.000 år siden. Det er de ældste kendte menneskefodspor i Danmark.

En 10-12 fodspor ved Rødbyhavn har fået arkæologerne fra Museum Lolland-Falster til at løfte hænderne langt op over hovedet.

Fodsporene er nemlig 5.000 år gamle, og de bliver dermed de ældste kendte menneskefodspor fundet i Danmark.

Menneskene fra fortiden gik på havbunden

Fodsporene er blevet fundet i forbindelse med udgravningerne til den kommende Femern-forbindelse.

Og de er blevet bevaret helt frem frem til vore dage, fordi jordforholdene ved Rødbyhavn er fantastisk god til at passe på gamle fodspor:

- Det, der er sket, er, at man er trådt ud og gået rundt ude på den her havbund. Derefter er man trådt ned i dyng, og så er der kommet en storm lige bagefter. Stormen har blæst sand ned i fodsporene, før de nåede at blive jævnet ud, siger Lars Ewald Jensen, der er museumsinspektør fra Museum Lolland-Falster.

Fodsporene kommer på museum

Lars Ewald Jensen siger, at man nu vil sikre fodsporene, så offentligheden kan se dem:

- Vi var så heldige, at Nationalmuseets Bevaringsafdeling og deres Naturvidenskabelige Afdeling bød ind på opgaven, og vi har i dag et godt samarbejde med nationalmuseet og Femern, som gør, at vi kan få Nationalmuseets konservatorer ned og lave det, der kaldes et aftræk, så kan man så og sige trække fodsporene af og tage dem med hjem, siger Lars Ewald Jensen.

Udgravningerne fortsætter i hvert fald frem til jul, og derefter holder arkæologerne sandsynligvis vinterpause.

 
  • Print
  • Del artiklen: