Facadekunst i Holbæks centrum

Holbæk får et kunsmuseum til sommer, hvor kunstværker vil blive opført direkte på byens facader.

Holbæk får et kunsmuseum til sommer. Et anderledes et af slagsen, hvor museets kunstværker vil blive opført direkte på byens facader og vil være gratis og frit tilgængeligt for alle - 24 timer i døgnet.

Det er en række helt almindelige borgere fra Holbæk, der er gået sammen om det usædvanlige initiativ.

De har ansat den verdensberømte danske kunstner John Kørner som kurator på et museum for moderne kunst.

Nyt kunstværk på facaderne hvert andet år

Planen er, at Holbæk hvert andet år vil lægge mure og gavle til en ny kunstbegivenhed, med en ny kurator, som vil udvælge andre danske og internationale samtidskunstnere til at udbygge samlingen.

 Holbæks bykerne vil om 10 år udgøre én stor offentlig kunstudstilling med op imod 100 kunstværker af de fremmeste danske og internationale kunstnere, lyder det fra initiativtagerne bag det nye anderledes kunstmuseum i Holbæk.

KONTAKT REDAKTIONEN

Skriv til os på sjaelland@dr.dk. Du kan vedhæfte billeder, dokumenter eller videofiler, som du gerne vil dele med os.

Det er ikke sikkert, at DR bruger dit materiale. Det vurderer redaktionen. Når du sender materiale til os, kan DR frit offentliggøre og bruge dit indhold overalt i DR’s medier. Du vil blive krediteret.