Grundejere kæmper for at ophæve fredning af Stevns Klint

Der er langt fra faldet fred over fredningen af Stevns Klint. Og slagsmålet om fredningen kommer formentlig til at køre i flere år endnu, vurderer juraprofessor.

Stevns Klint kom i 2014 på Unescos Verdensarvsliste. Siden har der været debat om fredning af klinten.

Selv om Fredningsnævnet for Østsjælland i maj gav grønt lys for en fredning af Stevns Klint, så er det langt fra faldet fred over fredningen.

Men over 40 private lodsejere langs klinten går nu til kamp mod fredningen. I næste uge afleverer de en klage til Natur- og Fødevareklagenævnet, som er den øverste myndighed på området.

En tumult fredningssag

  • Fredningen af Stevns Klint blev vedtaget efter et årelangt slagsmål om sagen.
  • Ideen opstod efter, at Stevns Klint kom på Unescos Verdensarvsliste i 2014.
  • Først var borgmesteren for en fredning, men så ændrede han holdning.
  • To venstremedlemmer stemte alligevel for en fredning. Den ene blev smidt ud. Den anden gik selv.
  • Spliden skabte en magtkamp i Venstre, og i 2016 meddelte borgmesteren, at han trak sig fra partiet.
  • Herefter forsatte han sit virke som løsgænger.
  • Seneste fredningsforslag er vedtaget af en enig kommunalbestyrelse.

De private grundejere mener, at fredningen er unødvendig fordi klinten, som står på Unescos Verdensarvsliste, i forvejen er beskyttet af diverse aftaler:

- Der er ikke nogen mennesker, der kan komme og ødelægge klinten. Klinten er reguleret på alle tænkelige måder, siger formand for "Lodsejerforeningen Stevns Klint Trampesti", Frank Elmer.

Formanden er overbevist om fredningen falder, når sagen er omme:

- Det er helt vanvittigt, at det offentlige skal bruge så mange penge, som det vil koste, til ingens verdens nytte. Man får ikke noget, som man ikke har i forvejen. Det er det, der er helt paradoksalt, siger han og hentyder til den kompensation, som lodsejerne skal have i forbindelse med en fredning.

Formanden for Stevns Kommunes Fritids- og Naturudvalg Bjarne Østergaard Rasmussen, der har kæmpet for fredningen, regner dog med at klagen til Natur- og Fødevareklagenævnet blot vil være endnu ”et bump på vejen":

- Vi lever i et civiliseret samfund, og de skal have lov at klage. Men det har kørt helt efter drejebogen hele vejen igennem. Og det tror jeg også, at det gør det sidste lille stykke, der er tilbage, siger han.

Fredningen af Stevns Klint skal sikre, at naturen ved klinten bliver bevaret. Men den skal også sikre, at der er en offentlig trampesti, som i dag eksisterer som følge af en frivillig aftale mellem lodsejere og kommune.

Der vil dog gå lang til før det står klart, hvem af de to parter der får ret. Det kan faktisk tage flere år, siger Peter Pagh, der er ekspert i miljø-jura og professor ved Center for Offentlig Regulering og Administration.

Alle parter i sagen skal høres, og lodsejerne skal have mulighed for at svare. Og det kan være, at området skal besigtiges.

- Inden klagenævnet overhovedet er i stand til at tage stilling til om fredningen skal gennemføres eller ej, vil der foregå en omfattende udveksling af oplysninger. Og det vil tage tid, siger han.

Fastholder klagenævnet til den tid fredningen, kan lodsejerne vælge at gå rettes vej, tilføjer juraprofessoren.

Dertil kommer, at der parallelt kører en erstatningssag, som klagenævnet også skal tage stilling til. Grundejerne i "Lodsejerforeningen Stevns Klint Trampesti" har fået tildelt i alt ca. 2,5 millioner kroner som kompensation for tabt jord og herlighedsværdi af det lokale fredningsnævn. Det er langt under deres krav på tilsammen ca. 35 millioner.

KONTAKT REDAKTIONEN

Skriv til os på sjaelland@dr.dk. Du kan vedhæfte billeder, dokumenter eller videofiler, som du gerne vil dele med os.

Det er ikke sikkert, at DR bruger dit materiale. Det vurderer redaktionen. Når du sender materiale til os, kan DR frit offentliggøre og bruge dit indhold overalt i DR’s medier. Du vil blive krediteret.