Tema Eva Kjer Hansen-sagen 207 artikler

Landmand: Kritik af landbrugspakke er noget værre københavneri

Kritikerne aner ikke hvad de snakker om, når de frygter, at regeringens landbrugspakke vil ødelægge vores drikkevand på grund af mere gødning, lyder det fra landmand.

Det er nemt at sidde i de store byer og brokke sig over regeringens landbrugspakke uden at ane en pind om, hvordan landbruget fungerer. Sådan lyder det fra landmand Mogens Anholm fra Kalundborg, der sidste år blev kåret til "Årets Grønne Landmand" af Danmarks Naturfredningsforening og landbruget i fællesskab.

Ifølge ham er landmændene i mange år blevet tvunget til at sulte deres afgrøder af politikere på Christiansborg, som er langt fra landmændenes marker.

Eva Kjer Hansen-sagen

Eva Kjer Hansen måtte trække sig som fødevare- og miljøminister, efter at de konservative havde udtrykt mistillid til hende, og der opstod en regeringskrise. Esben Lunde Larsen har nu overtaget ministerposten.

Gå til tema

- Den landbrugspolitik, der er blevet kørt hidtil, er et udtryk for det vi kalder københavneri herude på landet. Beslutningerne er blevet truffet ideologisk. Det er ikke landbruget der er skyld i al forurening, siger han.

Men kritikken af landbrugspakken er ikke bare varm luft, siger professor Stiig Markager fra Aarhus Universitet.

- 90 procent af kvælstofudledningen kommer fra landbruget, og det man gør de næste tre år er, at give landbruget lov at bruge løs af kvælstof. Og dermed skubber man problemet foran sig og skaber en miljøgæld, der bare bliver stadig større, siger han.

Miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) har tidligere sagt, at landbrugspakken ikke vil skade miljøet. Det har nu fået oppositionens fem miljøordførere til at kræve en forklaring fra ministeren.

  • Print
  • Del artiklen: