Museumsinspektør: Du kan takke denne adelsmand, når børn plager om slik i Netto

Reventlow skabte det moderne menneske på Lolland, hvor godset Pederstrup var epicenter for hans ”forsøg”.

Børn kan i dag takke adelsmanden Reventlow for, at de bliver opfattet som tænkende væsner, som har en stemme. Portrættet her er fra ca. 1805. (Foto: Museum Lolland-Falster)

- Når ungerne skriger på slik i Netto, så send en kærlig tanke til Christian Ditlev Frederik (CDF) Reventlow.

Christian Ditlev Frederik greve af Reventlow (1748-1827)
  • Ældste søn i den rige og indflydelsesrige familie Reventlow, der igennem 1700-tallet bestred en række betydningsfulde embeder i kongeriget Danmark-Norge.
  • Oldebarn til Conrad Reventlow, som var storkansler under Frederik IV.
  • Var frem til 1770 på dannelsesrejse rundt i Europa.
  • Blev i 1774 gift med Sophie Frederikke Louise Charlotte von Beulwitz, med hvem han fik 12 børn.
  • Var med i statskuppet (1784), der satte det konservative styre fra magten og overdrog styret til den kun 16-årige kronprins Frederik (VI). Kongen var på det tidspunkt den sindssyge Christian VII.
  • Blev i 1784 leder af Rentekammeret (finansministeriet), hvorunder landboreformerne sorterede.
  • Kom frem til 1814 til at stå i spidsen for en række banebrydende reformer. Blandt andet Stavnsbåndets løsning og de første egentlige danske skolelove.
  • Blev i 1797 udnævnt til statsminister.
  • Trak sig som 65-årig tilbage fra sine embeder for at bosætte sig på sit lollandske grevskab, herregården Pederstrup.
  • Her levede han frem til sin død i 1827.

Sådan siger museumsinspektør på Museum Lolland-Falster, Jesper Munk Andersen, om adelsmanden Reventlow, der i 1797 blev statsminister i Danmark.

Reventlow blev nævnt i lørdagens episode af Historien om Danmark, og nu har DR Sjælland sat Jesper Munk Andersen i stævne for at blive klogere på manden, der ifølge museumsinspektøren har haft stor indflydelse på os danskere.

Reventlow var nemlig ”opfinderen” af det moderne menneske i nationen Danmark. I praksis udfoldede han sine tanker og ideer på sit gods Pederstrup på Lolland, fortæller historikeren.

- CDF igangsatte en voldsom række reformer. Og hans gods på Lolland blev brugt som prøveklud. Stedet, hvor han prøvede at omsætte ideerne til virkelighed, før de blev ført ud på landsplan. Han skabte det selvstændigt tænkende individ, hvis man skal koge det ned til noget helt basalt, forklarer Jesper Munk Andersen.

Reventlow, der i en periode var leder af Rentekammeret - det vi i dag kender som Finansministeriet - er hovedkraften bag de danske landbrugsreformer, som blev sat i gang i 1784. Reformer, som i sidste ende satte bonden fri og skabte det moderne menneske i nationen Danmark.

- Mennesker får ansvar for deres egen lykke og må tænke og virke selv. Derfor handlede reformerne i høj grad også om dannelse. Skolen og de første skolelove kommer til under CDF, forklarer Jesper Munk Andersen.

Ideerne fik Reventlow rundt om i Europa, hvor han frem til 1770 var på dannelsesrejse. Adelsmanden var født ind i en rig familie, og derfor var der også råd til en lang, dyr uddannelse fra blandt andet tyske universiteter.

Men han hentede også sin inspiration fra Sorø Akademi, som på det tidspunkt var epicenteret for de nye tanker og ideer, der strømmede ud gennem Europa. Tanker fra Rousseau og andre store franske filosoffer.

- De ideer fangede CDF fra en tidlig alder, og han blev bannerfører for dem. Det var de ideer, der kom til at præge hans virke, fortæller museumsinspektøren.

Reventlow var med i statskuppet, der overdrog styret til den kun 16-årige kronprins Frederik VI - og herefter tog reformerne fart, som det beskrives her i "Historien om Danmark - Enevælde og oplysningstid".

Reventlows tanker og reformer var med til at skabe det kulturlandskab, som vi alle tager for givet i dag, forklarer historikeren.

- CDF sætter individet og den personlige holdning i højsædet. Både bonden ude på marken, men også børnene og deres selvstændige mening får stor betydning.

Og så er vi tilbage ved de skrigende børn ved slikhylden i Netto:

- For de er et produkt af Reventlow og landbrugsreformerne, slutter museumsinspektøren.

KONTAKT REDAKTIONEN

Skriv til os på sjaelland@dr.dk. Du kan vedhæfte billeder, dokumenter eller videofiler, som du gerne vil dele med os.

Det er ikke sikkert, at DR bruger dit materiale. Det vurderer redaktionen. Når du sender materiale til os, kan DR frit offentliggøre og bruge dit indhold overalt i DR’s medier. Du vil blive krediteret.