Pressenævnet: Landbrugsavisen forsøgte at dæmpe kritik

Pressenævnet kritiserer Landbrugsavisen, der talerør for den store organisation Landbrug & Fødevarer.

Landbrugsavisen har fået kritik af Pressenævnet, for at fordreje udtalelser fra en professor i mikrobiologi om sprøjtegifte. (© DR)

Landbrugsavisen har fået kritik af Pressenævnet, for at fordreje udtalelser fra en professor i mikrobiologi.

Ifølge nævnet har avisen i en artikel 23. oktober 2015 forsøgt at dæmpe kritik af, at kartoffelavlere på Lammefjorden bruger sprøjtegifte, som er mistænkt for at kunne fremkalde kræft - samtidig med at de bryster sig af at støtte Kræftens Bekæmpelse.

Dén historie fortalte DR Sjælland i oktober sidste år.

Landbrugsavisen reagerede straks med en artikel, hvor en direktør i Landbrug & Fødevarer fejede al kritik af bordet, og hvor udtalelser fra professoren blev drejet i en helt forkert retning.

Derved overtrådte Landbrug & Fødevarers avis god presseskik, fastslår Pressenævnet.

Landbrugsavisen blev indklaget for Pressenævnet af miljøjournalisten Kjeld Hansen fra Stevns.

Han skrev den oprindelige artikel i Dagens Medicin, hvor professor i mikrobiologi Hans Jørgen Kolmos udtalte sig om avlernes brug af sprøjtegifte.

Hans Jørgen Kolmos udtalte sig blandt andet om midlet Fenix, der er forsynet med advarslen: "Mistænkt for at fremkalde kræft".

KONTAKT REDAKTIONEN

Skriv til os på sjaelland@dr.dk. Du kan vedhæfte billeder, dokumenter eller videofiler, som du gerne vil dele med os.

Det er ikke sikkert, at DR bruger dit materiale. Det vurderer redaktionen. Når du sender materiale til os, kan DR frit offentliggøre og bruge dit indhold overalt i DR’s medier. Du vil blive krediteret.