Slagelses borgmester klar til at påtage sig ansvar i sag om to misbrugte plejebørn

Stén Knuth (V) udtrykker forfærdelse over, at to piger er blevet seksuelt misbrug. Han er klar til påtage sig ansvaret, hvis retten dømmer kommunen.

Slagelse Kommune anerkender, at den kan komme til at at stå med et juridisk ansvar overfor to tidligere plejebørn, der blev seksuelt misbrugt i den daværende Skælskør Kommune.

Plejebørnene stod frem i gårdsdagens TV 2-dokumentar "Anbragt i Helvede" og fortalte om, hvordan deres plejefar i perioden 1997-2005 udsatte dem for vold, seksuel udnyttelse og psykisk terror.

De to plejebørn, der i dag er voksne, har nu lagt sag an mod Slagelse Kommune, som Skælskør Kommune blev en del af i forbindelse med kommunesammenlægningen.

-Når jeg ser dokumentaren får jeg det rigtig, rigtig dårligt. Det er en forfærdelig historie, som pigerne har været igennem, og noget som børnene ikke skal gennemleve. Men jeg sidder også med en opfattelse af, at det var et hjørne, der er lige skåret hårdt nok, fortæller borgmester i Slagelse Kommune, Stén Knuth (V) til DR Sjælland.

I dokumentaren fremgår det, at Stén Knuth ikke ville mødes med pigerne. Men borgmesteren fortæller, at han havde mødt pigerne for et års tid side, hvor han blev orienteret om, at de ville stævne kommunen.

Stén Knuth er klar til at tage ansvaret

- Jeg havde et møde med dem i 2015. De fortæller mig, at de vil stævne kommunen, og hvad sagen handler om. Efterfølgende har vi en dialog på mailen, hvor jeg udtrykker min sympati og forfærdelse over det, jeg har hørt. Men at jeg ikke har yderligere kommentarer, fordi der er en retssag på vej, der gør, at jeg ikke kan diskutere den konkrete sag.

-Er du klar til at tage det politisk ansvar?

- Jeg står i spidsen for den her kommune og er det sådan, at retten kommer frem til, at Slagelse kommune har et ansvar her, så står jeg på mål for det, fortæller borgmesteren i Slagelse.

Stén Knuth var ikke borgmester i Slagelse, da misbruget fandt sted.

  • Print
  • Del artiklen: