Stor forskel i snefaldet på Sjælland

Sne mod syd og tørt mod nord. Sådan lyder seneste melding om vejrforholdene på Sjælland.

Mens bilerne kører rundt i sne og sjap på Sydsjælland, så er vejene længere nordpå stadig sorte og saltede.

Der er nemlig stor forskel på, hvor meget sne der er faldet på Danmarks største ø.

- Der er masser af sne at glide rundt i til morgen. Jeg vil tro, der er faldet omkring 5-6 centimeter her i Skælskør, og så er der meget mere i snedriverne her på Kobækvejr, fortæller DR Sjællands reporter Claus Würtzen.

Længere nordpå i Odsherred er det meget nemmere at komme frem. Her har bilerne ingen problemer med at komme op ad bakken Høve Stræde, der er forbindelsesleddet mellem Nykøbing Sjælland og resten af Vestsjælland:

- Her kører bilerne livligt og op ned af strædet, hvor man ellers ofte ser bilerne glide og hjulene fedte rundt, siger DR Sjællands reporter Sten Jørgensen.

Allerede fra morgenstunden har trafikken på Sydsjælland været udfordret af sne og blæst. Blandt andet var Farøbroen lukket en overgang tidligt i morges på grund af et uheld med en lastbil:

Broen er dog åbnet igen, skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi på Twitter:

  • Print
  • Del artiklen: