Tak for jeres bud: Her er historien om nogle af de steder, der er blevet forladt

P4 har den seneste tid undersøgt historien bag nogle af de steder, som står tomme og forladte hen. Her er et par af dem.

Bodilsker skole på Bornholm har stået tom i fem år, og tidligere elev Dennis Gade Kofoed mener, at den fortæller en vigtig historie om øens forandring. (Foto: Frederik Sundby © (c) DR)

Der kan være mange grunde til, at fabrikker, huse eller andre steder har mistet deres daglige liv og i dag står tomme og forladte hen.

P4 satte sig denne sommer for at fortælle nogle af de historier, der gemmer sig bag de tomme mure og efterlyste jeres hjælp.

Vi har modtaget masser af gode historier - fra rådhuse, der er blevet overflødige efter kommunesammenlægningen, til huse, der er står tomme, fordi vi forlader de små landsbyer til fordel for de større byer.

Mange tak for jeres bud. Herunder er et lille udsnit af de historier, der kom ud af dem.

(Foto: Mette Nørmark)

Den ene skorsten er styrtet sammen, alle ruder mangler, og der er huller i taget. Et hegn med rusten hængelås forhindrer andre i at kunne komme tæt på. Det er 15 år siden, at ejerne flyttede fra det forladte hus i Houlbjerg ved Langå vest for Aarhus, og siden har det fået lov til at forfalde.

Og det er ikke det eneste. I den lille landsby står tre ud af 100 huse forladte hen. Og de faldefærdige rønner giver et dårligt indtryk af den ellers velfungerende by.

Det oplever Ketty Schougaard, der har boet i byen i 42 år.

- Det værste er, når man taler med nogen, der ikke kender området. Så tænker de: hold da op, der vil vi i hvert fald ikke flytte til, siger hun.

Heldigvis for Ketty Schougaard og andre naboer til forladte huse, er der stadig penge at hente fra den nationale nedrivningspulje. Ejeren af huset i Houlbjerg har aftalt med kommunen, at det skal rives ned til august med hjælp fra puljen.

Bodilsker skole på Bornholm er en af de mange landsbyskoler, der er lukket på grund af skolesammenlægninger.

I dag er den ved at blive spist af ukrudt og grafitti. Men det er vigtigt, at den står tilbage, for den fortæller en historie om forandringen på øen.

Det mener Dennis Gade Kofod, der er tidligere elev på skolen.

(Foto: Mathilde Nordenlund)

Den gamle skiltefabrik i Slagelse står, som 11,3 procent af landets øvrige industriarealer, tom.

Engang var skiltefabrikken Sericol byens stolthed, som leverede skilte til hele landet. Men det er over 10 år siden, at den lukkede, og siden har bygningen været forladt, hærget af brande og centrum for politisk tovtrækkeri.

Johnny Reinholdt er en af dem, der arbejdede på skiltefabrikken i dens storhedstid i begyndelsen af 1980'erne.

- Det ser meget, meget anderledes ud i dag. Det gør ondt helt ind i sjælen at se det sådan, det må jeg indrømme, siger han.

På den tilgroede gårdsplads, der i dag kan skimtes gennem hullerne i plankeværket, kørte der dengang lastvogne frem og tilbage med leverancer fra fabrikken til resten af landet, fortæller han.

- Vi leverede både til staten, kommune og sygehuse. Der var altid noget at rive i, fortæller Johnny Reinholdt.

KONTAKT REDAKTIONEN

Skriv til os på sjaelland@dr.dk. Du kan vedhæfte billeder, dokumenter eller videofiler, som du gerne vil dele med os.

Det er ikke sikkert, at DR bruger dit materiale. Det vurderer redaktionen. Når du sender materiale til os, kan DR frit offentliggøre og bruge dit indhold overalt i DR’s medier. Du vil blive krediteret.