17-årig pige med peberspray går verden rundt

Udenlandske medier er gået ind i sagen om pigen, der brugte peberspray i selvforsvar.

Peberspray er ulovligt i Danmark. (Foto: claus fisker © Scanpix)

Historien om en 17-årig pige fra Sønderborg, der risikerer en sigtelse for at være i besiddelse af en peberspray, har skabt opmærksom i resten af verden.

Den 17-årige brugte en peberspray i selvforsvar, da hun onsdag i sidste uge blev overfaldet af en mand, der forsøgte at voldtage hende.

Historien om den unge kvinde har nu fundet vej til en lang række udenlandske online-medier, blandt andet Australianetworknews, Washington Times i USA og the Dailymail og Independent i England.

Også på det sociale medie Reddit.com bliver sagen diskuteret og kommenteret ivrigt i udlandet.

Grunden til, at den unge kvinde kan risikere at blive sigtet, er, at peberspray er ulovligt i Danmark. Hun har altså brudt våbenloven.

Bliver den unge kvinde sigtet for besiddelsen af peberspray, vil hun formentlig stå til at få en bøde.

Syd og Sønderjyllands Politi efterforsker fortsat voldtægtsforsøget.

KONTAKT REDAKTIONEN

Skriv til os på syd@dr.dk. Du kan vedhæfte billeder, dokumenter eller videofiler, som du gerne vil dele med os.

Det er ikke sikkert, at DR bruger dit materiale. Det vurderer redaktionen. Når du sender materiale til os, kan DR frit offentliggøre og bruge dit indhold overalt i DR’s medier. Du vil blive krediteret.