Dyrenes Beskyttelse: Myndighedernes indsats er under al kritik

Dyrenes Beskyttelse kræver handling, før endnu flere svin rammes af mavesår.

Rundt om i staldene står hver anden so og hvert tredje slagtesvin med store smerter, fordi de har mavesår.

Men der bliver gjort alt for lidt for at afhjælpe problemet med de mange mavesår, mener Dyrenes Beskyttelse, der nu kræver handling på området. Det fortæller chefkonsulent Birgitte Damm:

- Det er meget bekymrende. Man fik allerede i 2013 tal på, hvor stort et problem det var. Og der er stadig ikke sket noget på området, siger Birgitte Damm.

I 2014 skulle en screening på slagterierne gøre den enkelte svineproducent klogere på, om hans svin døjede med mavesår. Den screening er dog i flere omgange blevet udskudt, og det er under al kritik, mener Dyrenes Beskyttelse:

- Man har ikke været villig til at betale den pris, der skal til for at sikre svinene bedre levevilkår. Den handlingsplan, der findes for at forbedre vilkårene, er slet ikke blevet sat i værk, siger Birgitte Damm.

Dyrenes Beskyttelse appellerer nu til både myndigheder og landbrugserhvervet til at komme problemet med svinenes mavesår til livs.

  • Print
  • Del artiklen: