Fare for kollaps: Frivillige vil redde flyhangar fra 1. Verdenskrig

Flyhangaren er et vigtigt stykke Danmarkshistorie, lyder det fra historiker.

Flyhangaren er den eneste af sin slags i Skandinavien. Bygningen er lukket, fordi taget er i fare for at falde ned.

Lidt nord for Tønder står der en bygning, hvis tag er i fare for at falde sammen.

Det kunne man måske være ligeglad med, men lige præcis den her bygning har fået flere frivillige og historikere til at tage kampen op for at få den reddet.

Den er nemlig en del af en gammel luftskibsbase fra 1. Verdenskrig, Zeppelinbasen, som tysk militær byggede, mens Sønderjylland var på tyske hænder.

Zeppelinbasen

Under 1. Verdenskrig var Tønder tysk.

Det tyske militær foreslog at etablere en luftskibsbase ved Tønder i 1914. I marts 1915 stod de første to haller færdigt.

Basen rådede også over fem jagerfly. De blev opbevaret i den flyhangar, der stadig står i dag.

Basen var en lille by i sig selv. Den havde eget gasværk, vandværk, elværk, varmecentral osv.

Et stort antal bygningsværker fra krigen blev fjernet efter indgåelse af Versaillestraktaten, der begrænsede det tyske militær.

Bygningen blev reddet, fordi Tønder blev dansk ved genforeningen i 1920.

I soldaterskoven kan man se fundamenterne fra de store landingsbaner og luftskibshangarer. Men den faldefærdige flyhangar er den eneste bygning på basen, der stadig står.

Flyhangaren er den eneste af sin slags i Skandinavien.

På kort tid er der blev oprettet en støtteforening, der håber på at kunne få politikerne til at tage affære.

Hangaren er da også et stykke vigtig verdenshistorie. Det mener historiker Kaare Johannesen.

Zeppelinbasen ved Tønder (© Zeppelin- og Garnisonsmuseum Tønder)

- Der er ikke nogen, der stiller spørgsmålstegn ved, at vi freder Kronborg Slot. Det kan godt være, den ikke er lige så gammel og smuk, men den er lige så unik og vigtig en del af historien, siger han.

Det er man helt enige i hos Zeppelin- og Garnisonsmusum Tønder.

- Det er en unik bygning, der er en vigtig del af en af de historiske perioder, der har været mest definerende for Sønderjylland, siger Anders Jakobsen, der er næstformand for museet.

Han kan fortælle, at hangaren blandt andet er blevet brugt til Genforeningsfesten i 1920.

- Det her er den ultimativt sidste bygning, vi har tilbage fra den periode, hvor man kan formidle og dokumentere, hvad der er foregået i Sønderjylland. Vi mener, det er helt hen i vejret, at man ikke tager ansvar for sådan en bygning, siger han.

Problemet er bare, at det ikke er lige til at få reddet hangaren. Militære anlæg er nemlig ikke omfattet af loven om bygningsfredning eller fortidsminder, som er de to muligheder, der er for at få hangaren fredet.

Beslutter man, at militære anlæg også skal være omfattet af loven, så står man i en situation, hvor en masse bygningsværker vil være omfattet af krav til vedligeholdelse. Det ville for eksempel også gælde bunkerne fra 2. Verdenskrig. Det oplyser Slots- og Kulturstyrelsen.

Lige nu er Slots- og Kulturstyrelsen i gang med at klarlægge, om der er militære anlæg, der skal omfattes af loven.

Officerer på Zeppelinbasen (© Zeppelin- og Garnisonsmuseum Tønder)

Hos Tønder Kommune fortæller Jørgen Popp Petersen, der er formand for kultur- og fritidsudvalget, at bygningen er ejet af staten.

Naturstyrelsens plan har hidtil været at få hangaren jævnet med jorden eller solgt til Tønder Kommune. Men Tønder Kommune vil ikke købe bygningen, hvis staten ikke sender nogle penge med til at redde den faldefærdige hangar.

- Det er et stykke verdenshistorie, og det kan vi selvfølgelig ikke være ligeglade med. Men vi håber, at staten vil tage et ansvar, siger Jørgen Popp Petersen fra Slesvigsk Parti.

Tidligere på måneden inviterede Tønders borgmester Henrik Frandsen (V) folketingspolitikere til Tønder for at besøge hangaren. Her lovede Eva Kjer Hansen (V) og Henrik Dahl (LA), at de ville kigge på udfordringen.

KONTAKT REDAKTIONEN

Skriv til os på syd@dr.dk. Du kan vedhæfte billeder, dokumenter eller videofiler, som du gerne vil dele med os.

Det er ikke sikkert, at DR bruger dit materiale. Det vurderer redaktionen. Når du sender materiale til os, kan DR frit offentliggøre og bruge dit indhold overalt i DR’s medier. Du vil blive krediteret.