Flere unge melder sig ind i folkekirken

Forældrene lader det være den unges valg, om man vil døbes, siger provst Kirsten Sønderby.

Det er ikke kun spædbørn, der døbes.

I 2015 meldte 105 unge sig ind i folkekirken i Ribe og Haderslev Stift for at blive døbt inden konfirmationen.

Forældrene lader det nemlig være den unges valg, om man vil døbes, oplever Kirsten Sønderby, der er provst i Aabenraa Provsti:

- Mange forældre tænker, at det skal børnene selv vælge, når de bliver store nok. Det er udtryk for individualisme, siger hun.

I Aabenraa Provsti var der 27 nye i aldersgruppen, der meldte sig ind i foråret 2015, mens tallet kun var 15 i 2014.

Biskop i Ribe Stift Elof Westergaard er glad for, at de unge melder sig ind:

- Det er jo en glædelig tendens, og jeg er helt sikker på, at en del af forklaringen er, at fællesskabet betyder noget.

Selvom langt størstedelen af folkekirkens nye medlemmer - 84 procent - er nyfødte, så er gruppen af 13-14-årige en anden større gruppe af nye medlemmer i kirken.

De seneste år har de tegnet sig for omkring fire procent, viser tal fra Danmarks Statistik.

Skal børnene selv have lov at bestemme, om de vil døbes?

Posted by DR Nyheder on Thursday, March 24, 2016

  • Print
  • Del artiklen: