Første Verdenskrig raser på Facebook

Det har været en succes for Sønderborg Slot at genskabe Første Verdenskrig på Facebook.

Tusindvis af danskere følger med online, hvor 1. Verdenskrig lige nu raser.

Næsten 6.000 sønderjyder faldt i krigen, der varede fra 1914 til 1918. Her 100 års efter kan man følge med i krigens udvikling fra dag til dag på facebooksiden Sønderjyderne og den Store Krig 1914-1918.

Søren P. Petersen, Rødding, fortæller om soldaterkosten Så vidt jeg ved, har jeg aldrig været kræsen, som man siger, men...

Posted by Sønderjyderne og Den store Krig 1914-1918 on Saturday, February 6, 2016

Her bliver der dagligt opdateret med en status fra krigen, som den så ud i 1916.

Bag siden står Sønderborg Slot, og museumsinspektør René Rasmussen er overvældet over den massive interesse for projektet, der stadig vokser:

-Det stiger hele tiden. Vi nærmer os 3.000 likes nu. Den her side er den suverænt mest likede og fulgte af alle de sider, vi har, fortæller han.

Store drenge

René Rasmussen og de frivillige, der hjælper med digitalisering og opdateringerne, oplever også, at arbejdet har betydning for læserne. Blandt andet når de skriver om krigens faldne.

- Der er mange, der kommenterer på en måde, hvor man kan mærke, at de er bevægede over det. Vi har jo foto af dem, der døde, og man kan jo se, at nogen af dem ikke er ret gamle. Mange af dem er jo ikke andet end nogle store drenge, siger René Rasmussen.

  • Print
  • Del artiklen: