Generalkonsul: Tyske mediers kritik af grænsekontrol er ude af proportioner

De tyske medier skulle have udvist forståelse for Danmarks situation, mener generalkonsul.

- Det var ude af proportioner, da den tyske avis Kieler Nachrichten i december skrev, at kontrol ved den dansk-tyske grænse kan skabe en ny istid i det dansk-tyske forhold, og vil være til gene for det grænseoverskridende samarbejde. Læs kommentaren her:

Sådan siger den danske generalkonsul i Flensborg, Henrik Becker-Christensen til DR Syd.

Henrik Becker-Christensen mener, at den første uge med id-kontrol ved grænsen mellem Tyskland og Danmark er forløbet ganske problemfrit.

- Det er jo en ”grænsekontrol light” i form af egentlig stikprøvekontrol. Jeg har selv været over grænsen 3-4 gange i løbet af uge, og hver gang tog det måske et halvt minut ekstra at passere grænsen. Det har ikke ført til større kødannelse, og at det skulle have gjort livet sværere for folk, kan jeg ikke genkende på nogen som helst måde, siger Henrik Becker-Christensen.

Den danske generalkonsul mener derimod, at tyske medier skulle have besindet sig i forhold til den heftige kritik.

- Jeg synes, man skulle have udvist større forståelse for, at man i Danmark ikke pludselig kan agere som man har gjort i Tyskland, men først skulle have det til at fungere. Og også en forståelse for at svenskerne i starten heller ikke var helt indstillet på et stort antal transitflygtninge, siger Henrik Becker-Christensen.

  • Print
  • Del artiklen: