Gymnasieelever trodser politikernes ønske og vælger brede studieretninger

Politikerne ønsker sig specialiserede unge. Men gymnasieeleverne vælger studieretninger, der ikke lukker døre.

Katja Kejlstrup er én af de gymnasieelever, der har valgt studieretning i denne uge. Hun har valgt den brede af slagsen med samfundsfag og engelsk. (Foto: Bo Bechsgaard DR Syd)

Vil jeg satse på sprog, matematik, naturvidenskab eller noget helt fjerde?

Det er et spørgsmål, som landets gymnasieelever har taget stilling til i denne uge, hvor de har valgt studieretning.

Studieretningen består af de fag, som eleverne skal læse særligt meget i resten af gymnasietiden.

Og der er en tendens til, at eleverne vælger de studieretninger, der sikrer dem den bredest mulige uddannelse. Det oplever flere gymnasier, som DR Syd har talt med.

Studieretninger
  • Tidligere kunne du blive matematisk eller sproglig student.
  • I dag er der 18 studieretninger i alt, der er fastlagt af Undervisningsministeriet.
  • Udover de 18 findes der seks 'lokale studieretninger', der udmærker sig ved kun at blive udbudt på ét gymnasium.
  • De i alt 24 studieretninger er inddelt i naturvidenskab, samfundsvidenskab, sprog og kunst.

Kilde: Undervisningsministeriet

Et af dem er Haderslev Katedralskole, hvor Ruth Funder er rektor.

- Vi oplever, at de vælger de brede studieretninger, fordi vores elever er bange for at udelukke fremtidsmuligheder for sig selv i så ung en alder, siger hun.

En studieretning som 'samfundsfag og engelsk' er for eksempel særligt populær, fordi det ifølge Ruth Funder er én af de studieretninger, hvor der er størst mulighed for både at gå i den humanistiske eller naturvidenskabelige retning.

Det strider imidlertid med politikernes ønsker for de unges valg af studieretninger.

Før i tiden kunne man vælge mellem at blive matematisk eller sproglig student. I dag er der oprettet langt flere muligheder, fordi politikerne gerne vil have, at gymnasieeleverne specialiserer sig allerede i gymnasiet.

Lars Bossen, der er rektor på Vejen Gymnasium forstår godt, hvorfor politikerne ønsker, at de unge specialiserer sig.

- Men der er noget, der tyder på, at det, politikerne gør, har den modsatte effekt, siger han.

Rektorernes oplevelse er, at når eleverne bliver presset og får at vide, hvor vigtigt et valg, studieretningen er, så udskyder de beslutningen og vælger den brede, sikre løsning.

"Brug for målrettede unge"

Det er et svært valg at skulle træffe i så ung en alder. Det mener 16-årige Katja Kejlstrup.

- Jeg blev lidt bange, da jeg skulle tage det her valg, for jeg synes, det er tidligt at tage en beslutning om, hvad man vil, siger hun.

Undervisningsordfører Anni Mathiesen (V) erkender, at det ikke er det, regeringen havde håbet på. De ønsker sig en generation af unge, der allerede fra en ung alder specialiserer sig og ved, hvilken faglig retning de vil i.

- Vi skal blive bedre til at klæde de unge mennesker på til at træffe en beslutning om, hvad man vil i fremtiden. Det er nødvendigt, mener hun.

Rektor Ruth Funder mener dog, at man efterlyser noget, de unge ikke kan levere.

- Jeg synes, det er paradoksalt, at politikerne efterlyser målrettethed hos de unge, når det nu viser sig, at de faktisk helst vil have de brede studieretninger, siger hun.

Anni Mathiesen vil nu afvente de landsdækkende tal for 1. g'ernes valg af studieretning og dernæst drøfte, hvad der skal gøres anderledes.

KONTAKT REDAKTIONEN

Skriv til os på syd@dr.dk. Du kan vedhæfte billeder, dokumenter eller videofiler, som du gerne vil dele med os.

Det er ikke sikkert, at DR bruger dit materiale. Det vurderer redaktionen. Når du sender materiale til os, kan DR frit offentliggøre og bruge dit indhold overalt i DR’s medier. Du vil blive krediteret.