Institutleder efterlyser samlet strategi for forskning: Skolerne går glip af brugbar viden

Kommunikation mellem forskere og skoler er ikke god nok, mener institutleder.

Folkeskolerne går glip af brugbar viden i undervisningen, fordi der er for dårlig kommunikation mellem skolerne og forskerne, mener Undervisningsministeren lover bedring. Arkivfoto (Foto: Steffen Ortmann/Scanpix 2014) (Foto: STEFFEN ORTMANN © Scanpix)

I disse uger ringer det ind til et nyt skoleår på landets folkeskoler.

Men både skoler og elever kan se frem til endnu et år, hvor de går glip af en masse viden, lyder det fra Claus Holm, institutleder på DPU - Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse.

Der er ingen tvivl om, at vi med fordel kunne lave centrale databaser med den forskning, der bliver lavet. Det ville være en kæmpe fordel for os.

Ole lerke, skoleleder, Fortunaskolen

For til trods for at vi har mere end 500 danske skoleforskere, så kommer den nye viden om folkeskolen ikke ud til skolerne. Der mangler nemlig både en overordnet strategi for forskningen og et nationalt samarbejde mellem politikere, forskere, fagforeninger og skoler, mener Claus Holm.

Han har netop været med til at analysere den danske skoleforskning. Og ifølge institutlederen resulterer det mangelende samarbejde i, at skolerne selv forsøger at skabe løsninger, uden at de nødvendigvis skeler ret meget til, hvad der ifølge forskningen virker.

- De er ikke særlig koordinerede og fokuserede i forhold til at løse den fælles opgave. Derfor skyder de i forskellige retninger. Det er ikke til gavn for det, der sker i klasseværelserne, mener han.

Skoleleder vil have samlet forskningsdatabase

Ole Lerke, skoleleder på Fortunaskolen i Esbjerg Kommune, genkender Claus Holms udlægning og ser gerne, at der sættes gang i et samarbejde, hvor forskningen bedre når ud på skolerne.

- Der er ingen tvivl om, at vi med fordel kunne lave centrale databaser med den forskning, der bliver lavet. Det ville være en kæmpe fordel for os, siger han.

I det nye skoleår erstatter Fortunaskolen de traditionelle 45 minutters lektioner med lektioner af 60 minutters varighed.

Det sker primært på baggrund af erfaringer ikke forskning, erkender Ole Lerke.

- Det er korrekt, at noget af det gør vi bare, fordi vi selv er overbeviste om, at det er det rigtige. Men vi har også elementer med, der er baseret på forskning. Vi gør det blandt andet for at få mere tid til motion og bevægelse, og det får vi bedre tid til nu. Og vi har kigget på forskning, der siger, at bevægelse har en positiv effekt for indlæring, siger han.

Han foreslår, at en del af en løsning kan være, at Undervisningsministeriet sender nyhedsbreve ud med tilgængelig forskning.

Undervisningsminister Merete Riisager (LA) oplyser, at hun er på vej med en strategi, hvor ministeriet skal fungere som et serviceorgan, der formidler forskningen ud til lærerne.

KONTAKT REDAKTIONEN

Skriv til os på syd@dr.dk. Du kan vedhæfte billeder, dokumenter eller videofiler, som du gerne vil dele med os.

Det er ikke sikkert, at DR bruger dit materiale. Det vurderer redaktionen. Når du sender materiale til os, kan DR frit offentliggøre og bruge dit indhold overalt i DR’s medier. Du vil blive krediteret.