Landmænd vinder over bramgæs med jagt og skræmmeværn

Nye jagttilladelser har indtil videre virket efter hensigten og mindsket problemet med bramgæs, der æder landmændenes afgrøder.

Det er dyrt for landmændene, når flokke med bramgæs vælger at slå sig ned på deres marker. (Foto: STEFFEN ORTMANN © Scanpix)

Nye muligheder for at få tilladelse til at skyde de ellers fredede bramgæs har virket over al forventning for landmændene.

Gæssene har været et problem for landmændene i flere år, fordi de kommer i tusindtal og æder løs på landmændenes marker. Det er især et problem i området omkring Vadehavet og Tøndermarsken.

Gæssene skal nok lære at holde sig fra de områder, hvor de bliver skudt og skræmt, hvis der er et område, de frit kan være på

Marco Brodde, Næstformand i Dansk Ornitologisk Forening

Men nye regler for regulering af bramgæs har indtil videre virket efter hensigten. For eksempel hos Orla Simonsen, der har sine marker ved Ballummarsken.

Tidligere år har han haft skader på op til 30-40 procent af sine marker. I år er han indtil videre næsten gået fri.

- Vi har slet ikke de skader, vi har haft de andre år. Vi har kun to marker, der er beskadiget, men vi holder også rigtig godt øje med dem, siger han.

Tidligere måtte man kun jage bramgæs i perioden 1. januar til 29. februar.

Nu kan der også søges om tilladelse til at jage i perioderne 1. marts til 31. maj og 1. september til 31. december.

Orla Simonsen har tidligere haft store problemer med, at bramgæssene æder hans afgrøder.

Udover en intensiveret jagt er Orla Simonsen også mere efter gæssene end tidligere. Til marts og april, hvor problemerne plejer at være størst, håber Orla Simonsen at være klar med et ekstra våben.

Sammen med en anden landmand i området er han ved at stable et værn på benene, der skal skræmme gæssene væk fra markerne. Værnet består blandt andet af pensionerede landmænd og jægere.

- Fra den 15. marts skal værnet køre ud på områdets marker tre til fire gange om dagen og skræmme bramgæssene væk, så de forhåbentligt vælger at flyve et andet sted hen, siger han.

Fuglevenner: Giv gæssene en frizone

Næstformanden i Dansk Ornitologisk Forening, Marco Brodde, giver ikke meget for de nye reguleringsregler. Han er af den overbevisning, at gæssene bare flyver over til den næste landmænd.

En flok Bramgæs i Margrethekog ved Vadehavet den 5. april 2001. (Foto: STEFFEN ORTMANN © Scanpix)

Derfor mener han, det er bedre at give bramgæssene en frizone, hvor de kan være i fred, i stedet for en kugle. Det har man gjort i Tyskland, fortæller næstformanden:

- Gæssene skal nok lære at holde sig fra de områder, hvor de bliver skudt og skræmt, hvis der er et område, de frit kan være på, siger han.

Miljøstyrelsen har oplevet en markant stigning i antallet af ansøgninger og tilladelser til at jage bramgæs i 2016. Det fortæller Annette Samuelsen, der er funktionsleder i Miljøstyrelsen.

Der foreligger endnu ikke præcise tal for effekten, da man er i gang med at evaluere virkningen af de ændrede reguleringsregler.

Bramgåsen

  • Tidligere forekom bramgåsen kun som trækfugl i Danmark, men siden 1992 har den også været i landet som ynglefugl.
  • Et EU-direktiv fra 1970'erne har betydet, at bramgæssene har været fredet, og det har medført en eksplosiv stigning i bestanden fra cirka 50.000 til 1,2 millioner.
  • Den yngler især på Saltholm, på Bornholm og i Sønderjylland.