Nye Borgerlige og Alternativet markerer sig stærkt i det sydlige Jylland

Til kommunalvalget stiller Alternativet op i 82 kommuner, mens Nye Borgerlige stiller op i cirka 60 kommuner.

Det er første gang, at Nye Borgerlige stiller op til kommunalvalget. (Foto: ASGER LADEFOGED © Scanpix)

Når der skal stemmes ved kommunalvalget 21. november, er det første gang, at vælgerne kan stemme lokalt på Alternativet og Nye Borgerlige.

Og for Syd- og sønderjyderne er der gode muligheder for at stemme på ét af de nye partier.

Så godt er de to partier repræsenteret
  • Alternativet har kandidater til kommunalvalget i 83,7 procent af landets 98 kommuner.
  • I de otte syd- og sønderjyske kommuner har Alternativet kandidater i 87,5 procent af kommunerne.
  • Nye Borgerlige har kandidater til kommunalvalget i 61,2 procent af de 98 kommuner.
  • I de otte syd- og sønderjyske kommuner har Nye Borgerlige kandidater i 75 procent af kommunerne.

Alternativet stiller nemlig op i syv ud af otte kommuner i Syd- og Sønderjylland, mens Nye Borgerlige stiller op i seks kommuner.

På landsplan stiller Alternativet op i 82 ud af 98 kommuner, mens Nye Borgerlige stiller op i cirka 60 kommuner.

Det betyder, at partierne procentvis er bedre repræsenteret i det syd- og sønderjyske.

Poul Erik Thomsen, der er tidligere redaktør på JydskeVestkysten og politisk kommentator med stor viden om det syd- og sønderjyske område, er ikke overrasket over, at Nye Borgerlige er godt repræsenteret i området.

- Jeg tror, det er et bevidst valg, at Nye Borgerlige satser på det syd- og sønderjyske, hvor Dansk Folkeparti har stor opbakning. Landspolitisk appellerer de to partier til nogle af de samme vælgere, siger han.

Poul Erik Thomsen peger blandt andet på, at de to partier er fortalere for en stram udlændingepolitik og grænsebevogtning.

Den politiske kommentator er til gengæld overrasket over, at Alternativet har kandidater til kommunalvalget i så mange syd- og sønderjyske kommuner.

- Alternativet har i den grad været et storby-parti, og det er bestemt ikke et parti, man havde forventet, ville skyde op i det syd- og sønderjyske, mener han.

Han peger imidlertid på, at de alternative strømninger vinder frem på verdensplan.

- Det ser vi både i Tyskland, Frankrig og altså også Danmark. Der er lige så meget tale om et fravalg af de etablerede og klassiske partier, der har det svært, mener han.

Forsker: Nye partier har det svært

Ulrik Kjær, der er kommunalforsker og professor i statskundskab på SDU, vurderer, at det er flot, at de to nye partier har formået at finde kandidater i så mange kommuner.

- Traditionelt, så tager det ret lang tid for de nye partier at finde kandidater rundt omkring og komme på opstillingssedlerne, siger han.

Men det bliver en svær valgkamp for de to nye partier, forudser Ulrik Kjær.

- De nye partier har det generelt svært, når de skal slå igennem lokalpolitisk. Det tager noget tid at erobre terræn ude i det kommunale landskab, siger han.

I Syd- og Sønderjylland er der desuden generelt en fremgang i antallet af kandidater, der stiller op til kommunalvalget. Sammenlignet med antallet af kandidater ved valget i 2013 er der sket en fremgang på ni procent.

KONTAKT REDAKTIONEN

Skriv til os på syd@dr.dk. Du kan vedhæfte billeder, dokumenter eller videofiler, som du gerne vil dele med os.

Det er ikke sikkert, at DR bruger dit materiale. Det vurderer redaktionen. Når du sender materiale til os, kan DR frit offentliggøre og bruge dit indhold overalt i DR’s medier. Du vil blive krediteret.