Propelfly overvåger grænsen til Tyskland

Flere i området omkring Padborg observerede i weekenden lavtflyvende fly på nattehimlen.

Mange beboere i området omkring Padborg og Kruså undrede sig i weekenden over, hvad der foregik over hovedet på dem, da et lavtflyvende propelfly gentagende gange blev observeret og gav anledning til spekulation:

Er der nogen der ved om politiet har taget fly i brug i forbindelse med grænsekontrolen? Der har fløjet en lille propelflyver frem og tilbage over Padborg de sidste 2 dage.

Posted by Gorm Simonsen on Sunday, January 17, 2016

Er det kun mig der kan hører det. Eller hvorfor flyver der en flyvemaskine el. Helikopter rundt hele tiden over padborg.

Posted by Betina Braun on Sunday, January 17, 2016

Det viser sig nu, at det er fly fra Forsvaret, der har overfløjet området i jagt på ulovligt indrejsende ved de små, mindre bevogtede grænseovergange. Det fortæller Brian Fussing, der er linjechef for beredskabet hos Syd- og Sønderjyllands Politi:

- Vi har været oppe tre gange over weekenden på forskellige tidspunkter og i de mørke timer, hvor vi har haft en formodning om, at hvis man ønsker indrejse ulovligt via de små grænseovergange, så vil det ske om natten, siger Brian Fussing.

Politiet observerede ingen ulovligt indrejsende, da de var på vingerne i weekenden, og har ikke planer om at sende Forsvarets fly på vingerne igen foreløbigt. De afviser dog ikke, at det kan ske igen:

- Vi følger løbende med i, om der sker ændringer i den måde. man forsøger at rejse ulovligt ind i Danmark på. Det kan ikke udelukkes, at vi tager fly i brug igen, siger Brian Fussing.

  • Print
  • Del artiklen: