Sønderjysk erhvervsikon er død - 103 år gammel

I en alder af 103 år er en af de bærende kræfter i Danfoss-koncernen gået bort.

Forretningskvinden Bitten Clausen er mandag aften død. Hun blev 103 år gammel.
Bitten Clausen er enke efter Danfoss-grundlægger Mads Clausen, men hun regnes i høj grad for at have stor indflydelse på den profil, der i dag kendetegner virksomheden.

Nyheden kommer fra Danfoss, der har udsendt en pressemeddelelse på selv samme dag, hvor det er Kvindernes Internationale Kampdag.

Af mange beskrives hun netop som en kvinde, der i mange år har været et forbillede.

Blandt andet har hendes store engagement i sociale tiltag i virksomheden defineret hendes virke. Hun var med til at indføre sociale ordninger, mulighed for sygehjælp og uddannelsesstøtte til medarbejderne.

Bestyrelseskvinden

Hun har været med til at sende Danfoss på den succes-kurs, som virksomheden har været på siden 60'erne.

Efter hendes mand Mads Clausen døde i 1966, overtog hun rollen som bestyrelsesformand i virksomheden.
Sidenhen er virksomheden ekspanderet, og det omsætningen er steget.

Bitten Clausen, enke efter Danfoss-grundlægger Mads Clausen, er død. Hun blev 103 år.

Opslået af DR Nyheder på 8. marts 2016

  • Print
  • Del artiklen: