Stigning i anmeldelser om vold og trusler mod politiet: Jesper er blevet sparket, skudt efter og spyttet på

Rigspolitiet peger blandt andet på en øget opmærksomhed omkring, at vold og trusler om vold altid skal anmeldes.

Jesper Lærke har arbejdet som betjent i 12 år. I dag er han på orlov fra politiet. (© Jesper Lærke)

Stenkast, trusler, slag og spark på kroppen og spytklatter i ansigtet.

I Syd- og Sønderjyllands Politikreds er der på ti år sket en fordobling i antallet af anmeldelser, hvor betjente er blevet udsat for vold eller trusler om vold.

Fra 47 anmeldelser i 2007 til 98 i 2016.

På landsplan er der også sket en stigning – dog ikke nær så markant. Det viser tal fra Rigspolitiet.

Én af dem, der har været i farlige situationer, er 36-årige Jesper Lærke, der er tidligere var politibetjent i Syd- og Sønderjyllands Politi.

I dag har han orlov fra politiet. I stedet arbejder han som afdelingsleder i et vikarbureau og stiller op til kommunalvalget i Ringkøbing-Skjern Kommune for Fjordlisten.

Politikernes 'Respektpakke' indeholder blandt andet
  • Skærpet straf for overgreb mod personer i offentlig tjeneste i forbindelse med grov forstyrrelse af den offentlige ro og orden.
  • Straffelovens særlige regel om vold og trusler mod personer i offentlig tjeneste skal udvides til også at omfatte indirekte trusler
  • Indførelse af en ny chikaneregel i straffeloven til beskyttelse af personer i offentlig tjeneste
  • Skærpet straf for overgreb mod personer i offentlig tjeneste, når overgrebet sker i den pågældendes fritid
  • Skærpet straf for alle former for kriminalitet, der har baggrund i den forurettedes eller dennes nærmestes udførelse af offentlig tjeneste
  • Skærpet straf for verbale overfald på personer i offentlig tjeneste

Kilde: Justitsministeriet

For år tilbage var han med i en indsats på Christiania, hvor han og kollegerne blev beskudt, mens de ventede i en politivogn. Hans beslutning om at tage orlov, har dog ikke noget med volden at gøre.

- Vi kan høre ting på bilen, der bliver knust. Vi finder senere ud af, at det simpelthen er dele på bilen, der er blevet skudt i stykker. Hvis sådan en stålkugle havde ramt en betjent, så tør jeg slet ikke tænke på, hvad konsekvensen havde været, fortæller Jesper Lærke.

Manglende respekt fra borgerne

Som politimand og som menneske gjorde den episode stort indtryk på ham.

- Det fik mig til at tænke, at jeg ikke er udødelig. Er de her folk klar over, at det, de har gang i, er så voldsomt, at det kan ende med, at de slår en politimand ihjel og fratager en kone og børn deres mand og far?

Også i den syd- og sønderjyske politikreds oplevede Jesper Lærke, at borgere ikke respekterede, at han blot passede sit arbejde.

Der var for eksempel en voldelig hændelse engang, hvor han sammen med en kollega skulle transportere en anholdt.

- Vedkommende forsøger at sparke ud efter mig, mens vi kører i bilen. Det er ikke kun et angreb på mig som person, det er også farligt for andre i trafikken, at man sparker på en, der kører bil, siger han.

Derudover har han flere gange oplevet at blive spyttet efter.

Om episoderne gennem årenes løb, siger Jesper Lærke:

- Det er klart, at der kommer nogle følelser op i en, og man bliver irriteret over, at man skal finde sig i det. Det burde man ikke, og det skal selvfølgelig anmeldes. Men der er altså nogen, der mener, det er okay at angribe en politibetjent, mens han gør sit arbejde, siger han.

Store menneskelige omkostninger

Fællestillidsmand i Syd- og Sønderjyllands Politi Niels Hedeager er ked af udviklingen.

- Jeg synes, det er en kedelig tendens, at der bliver gjort mere modstand mod offentlige myndigheder, siger han.

Politiinspektør og centerchef i det Nationale Efterforskningscenter i Rigspolitiet, Michael Kjeldgaard, siger, at der flere årsager til stigningen. Især i de kriminelle miljøer er der sket en adfærdsændring, vurderer han.

- Vi ser måske lidt et skred i forhold til den respekt, der er for offentlige myndigheder, siger han.

Sidste år skærpede Folketinget straffen for vold og chikane mod offentligt ansatte med den såkaldte "Respektpakke". Og det har ifølge Michael Kjeldgaard også haft en effekt på antallet af anmeldelser:

- Jeg tror, at der er en øget opmærksomhed omkring, at vold og trusler om vold altid skal anmeldes, siger han.

Ifølge formanden for Politiforbundet Claus Oxfeldt så kan volden have store konsekvenser for betjentene.

- Vi oplever, at folk bliver ramt af posttraumatisk stress og andet. Det er en hård psykisk belastning – også for politifolk - at blive udsat for vold. Selvfølgelig er det det, siger han.

KONTAKT REDAKTIONEN

Skriv til os på syd@dr.dk. Du kan vedhæfte billeder, dokumenter eller videofiler, som du gerne vil dele med os.

Det er ikke sikkert, at DR bruger dit materiale. Det vurderer redaktionen. Når du sender materiale til os, kan DR frit offentliggøre og bruge dit indhold overalt i DR’s medier. Du vil blive krediteret.