Ung spritbilist sigtet for otte lovovertrædelser

En spritbilist blev i nat anholdt og sigtet for talrige forseelser.

En 23-årig mandlige spritbilist blev i nat kl. 2.30 anholdt og sigtet for hele otte forhold.

Manden blev bortvist fra et diskotek i Varde-området, hvorefter han smadrede en rude.

Manden, der stammer fra lokalområdet, kørte herefter af sted uden kørekort og i spirituspåvirket tilstand.

Bilen var hverken indregistreret eller forsikret.

Sparkede betjent

Betjentene, der havde stoppet manden, blev undervejs groft svinet til af manden, og det endte med, at den 23-årige mand sparkede den ene betjent.

Manden er tidligere dømt for spritkørsel, og politiet beslaglagde til sidst mandens bil.

Politiet har desuden en mistanke om, at manden også var narkopåvirket.

Den unge mand blev taget med på stationen og afhørt, hvorefter han blev løsladt.

  • Print
  • Del artiklen: