Vadehavskommuner: Der skal handles nu for at undgå oversvømmelser

Digerne ved Vadehavet er ikke bygget til at modstå de fremtidige klimaændringer. Derfor går flere parter nu sammen om at råbe op.

Digerne langs vestkysten er ikke høje nok til at modstå klimaforandringerne, mener Vadehavskommunerne Fanø, Esbjerg, Tønder og Varde. Her ses en 7. meter høje dige, der beskytter Mandø mod havet. (Foto: henning Bagger © Scanpix)

Hvis Vadehavsdigerne skal modstå de stormfloder, som klimaforandringer vil skabe, så skal vi allerede nu i gang med at forberede os.

Det mener de fire Vadehavskommuner Tønder, Esbjerg, Fanø og Varde.

Derfor er de gået sammen med Region Syddanmark og Nationalpark Vadehavet for at få staten til at sætte skub i de beregninger, der skal danne grundlag for indsatsen.

I statens vurderinger af digernes styrker er der ikke taget højde for de kommende klimaforandringer, mener de samarbejdende parter.

- Det analysegrundlag, vi har, er ikke godt nok. Vi mangler analyser, som tager højde for, hvordan vi kan sikre digerne mod klimaforandringer og højere vandstande, siger John Snedker (S), formand for miljø- og planudvalget i Esbjerg Kommune.

Partnerne har nu i fællesskab stiftet en teknisk og politisk gruppe, som skal sætte fokus på vedligehold, forstærkning og forhøjelse af digerne.

Men Kystdirektoratet, som foretager analyser af kystudviklingen på Vestkysten, har ikke planer om nye undersøgelser, fortæller Ane Høiberg Nielsen, områdechef for Klima og Kyst i Kystdirektoratet:

- Vores sidste undersøgelse fra 2011 viser, at digestyrkerne er okay i forhold til den nuværende situation. I øjeblikket mener vi, digerne holder den sikkerhed, som er nødvendig.

Frygt for oversvømmelse

Siden stormen i 1999 har kommunerne forsøgt at klargøre udfordringerne med digerne overfor staten. Dengang blev digerne ved et held ikke gennembrudt, fortæller John Snedker:

- Det var kun et held og et sammenfald mellem vandstop og lavvande, at vi ikke fik gennembrudt digerne dengang. Derfor er det en mulighed, hvis vi bliver ramt af en fremtidig stormflod.

Digerne er placeret hele vejen ned langs den jyske del af Vadehavet. De beskytter lavtliggende områder og byer mod oversvømmelse, og det er hele vejen fra Varde og ned til Tønder. Men de er simpelthen ikke høje nok nogle steder, mener de samarbejdende parter.

Initiativet mellem de fire kommuner, regionen og Nationalpark Vadehavet skal ved hjælp af samarbejdet sætte fokus på problemet og løse udfordringerne, lyder det fra Peter Christensen (S), formand for udvalget for miljø, jordforurening og råstoffer i Region Syddanmark:

- Dem, der har skoen på, ved, hvor den trykker. Men det er staten, der har mulighederne for at lave målingerne. Det er en økonomisk byrde at lave en forhøjelse med digerne, og det kan hverken Tønder eller Fanø løfte.

Selvom der for nuværende ikke vil blive lavet nye målinger, så glæder Ane Høiberg Nielsen, områdechef hos Kystdirektoratet, sig over samarbejdet mellem regionen og kommunerne.

- Vi glæder os over initiativet, fordi parterne kan samarbejde om spørgsmålet. Det er utrolig centralt i forhold til, hvad vi kan bidrage med af vejledning, siger hun.

Lodsejerne er bekymrede

Det er de lokale lodsejere, som i første omgang har råbt op om manglende klæg. De var bekymrede for, at der ikke var nok. Klæg er en jordart, som er særligt velegnet i digerne til at modstå bølgepåvirkning.

Efter lodsejernes henvendelser er Region Syddanmark gået i gang med at kortlægge klægressourcerne, så der kan findes supplement til de nuværende graveområder af jordarten i Tønder og Esbjerg.

- Der er klæg nok til at udbrede små skader, der kan opstå nu. Men der er ikke nok, hvis vi skal sikre digerne mod fremtidens klimaforandringer, siger Bo Jessen (V), formand for teknik- og miljøudvalget i Tønder Kommune.

Hvis der skal findes nye graveområder, for at kunne forhøje digerne, så er det nødvendigt at kende behovet, lyder det fra kommunerne, regionen og Nationalpark Vadehavet.

- Digerne og beskyttelsen af vores land er et statsligt ansvar. Derfor må vi sikre, at vi står sammen om det her, så regningen ikke skal betales af fire Vadehavskommuner, når katastrofen er ude, siger John Snedker fra Esbjerg Kommune.

Ane Høiberg Nielsen slår fast, at Kystdirektoratet afventer regeringens forslag til kystbeskyttelse og klimatilpasning, som er præsenteret i finansloven. I forslaget er der afsat 28 mio. kr. i perioden 2018-2021 til den styrkede indsats for kystbeskyttelse og klimatilpasning.

- Det er et politisk spørgsmål, og i forbindelse med kystinitiativer vil der komme et overblik over, hvad der findes af diger, og hvilken sikkerhed, de har, siger Ane Høiberg Nielsen fra Kystdirektoratet.

KONTAKT REDAKTIONEN

Skriv til os på syd@dr.dk. Du kan vedhæfte billeder, dokumenter eller videofiler, som du gerne vil dele med os.

Det er ikke sikkert, at DR bruger dit materiale. Det vurderer redaktionen. Når du sender materiale til os, kan DR frit offentliggøre og bruge dit indhold overalt i DR’s medier. Du vil blive krediteret.