Olie forurener Lillebælt

En tynd film af olie dækker et område i Lillebælt. Noget af olien drevet ind på stranden.

I dag blev der opdaget olie op på Østerstrand i Fredericia. Olien har forurenet et større område i Lillebælt og på stranden.

Hvor stor forureningen er, er blevet tjekket fra helikopter. Den strækker sig over flere kilometer.

Der er tale om en tynd oliefilm på havet, og den er svær rense væk. Inde på stranden får olien i første omgang lov til at blive liggende.

Umiddelbart er olien ufarlig

Olien er ikke farlig for folk, der går på stranden. Men den kan smitte af på tøj og fodtøj.

I løbet af weekenden vil beredskabet vurdere, om det bliver nødvendigt at fjerne olien fra stranden.

- Vi skal vurdere nærmere, om det er noget, der er nødvendigt at fjerne eller ej, siger indsatsleder Jess Andersen.

Der bliver sat skilte op på stranden, der advarer strandgæsterne om at olien er der.

Olien kan stamme mange steder fra. Men umiddelbart er det mest sandsynligt, at det er et skib, der har udledt den. Politiet er ved at undersøge, hvor olien kommer fra.

  • Print
  • Del artiklen: