Fra sit hjørnekontor kan direktør Richard Østerballe på tætteste hold følge med i, om det er en god eller dårlig dag for Givskud Zoo.

Kontoret ligger direkte ud til slusen, som gæsterne kører igennem, når de skal købe billet til parken.

Det er her, han skal føle sig som en fisk i vandet - sådan som han gør, når han kører rundt i området i en af de zebrastribede biler for at følge med i dyrenes liv.

- Min instinktive indstilling er selvfølgelig, at jeg er biolog. Så jeg skal tage mig selv i nakken og sige: ’Husk nu, at du er direktør for firmaet’, siger Richard Østerballe.

Han er dog meget bevidst om, at hvis strømmen af biler forbi hans vinduer tynder ud, så er grundlaget for at arbejde med formidling, bevaring og forskning, som er formålet med Givskud Zoo, væk.

Hjertet banker for dyrene

Med sin baggrund som biolog er der ingen tvivl om, at hjertet banker for dyrene, og det er da også det, vi kender ham mest for.

Han blev direktør for Givskud Zoo i 2002, men allerede tilbage i 1990'erne var det manden med fuldskægget, som blev forbundet med den sydjyske dyrepark.

Dengang var det den daværende direktør, der tog sig af økonomien og administrationen, hvorimod han til gengæld sjældent sagde noget om parkens dyr. Det gjorde – og gør – Richard Østerballe.

Det var særligt det utilpassede næsehorn Brutalis, der bragte Richard Østerballe ind foran kameraerne.

Næsehornet hørte oprindeligt til i Aalborg Zoo, men her måtte man opgive at huse det uregerlige hvide næsehorn.

Da Brutalis i 1990 ankom til Givskud, forsøgte Richard Østerballe sammen med det øvrige personale at få dæmpet næsehornets voldsomme temperament.

Efter fire år måtte man give fortabt og finde på en anden løsning for Brutalis. Det blev en udsætning i et naturreservat i Namibia, og med på rejsen var DRs tv-hold - og store dele af Danmarks befolkning.

Brutalis døde i år 2000 i en klassisk tvekamp med et andet hvidtnæsehorn i Namibia. Arkivfoto (Foto: Ernst van norde © Scanpix)

"Brutalis er et næsehorn," hed dokumentaren, og udsendelsen bragte hele landet på fornavn med Brutalis. Samtidig gav kampen for at tøjle næsehornets temperament Givskud Zoo en enorm opmærksomhed.

- Jeg tror, at det betyder rigtigt meget at have kendte dyr. Det, at folk kan sætte et navn og en personlighed på, giver simpelthen et større kendskab og ejerskabsgrad til dyret, siger Richard Østerballe i dag.

- Det giver en meget bedre platform for at få en god oplevelse. Men også for os når vi skal formidle omkring dyret, siger han.

Givskud Zoo kunne faktisk have valgt at aflive Brutalis, men næsehornet er truet af udryddelse, og blandt andet derfor blev han sat ud i Namibia. Helt i tråd med Givskud Zoos formål om at bevare arterne.

Nu gælder det løverne

Før næsehornet gjorde sit indtog, var det dog løverne, der var Givskud Zoos ikondyr, og det er det nu blevet igen.

Selvom parken for mange år siden skiftede navn fra Givskud Løvepark til Givskud Zoo, hænger løveparken ved, og adressen er da også på Løveparkvej.

Vi er med lynets hast i færd med at udrydde alt, hvad der er af store pattedyr på denne planet

Richard Østerballe, Direktør, Givskud Zoo

Netop løverne er Richard Østerballe og Givskud Zoo gået ekstra helhjertet ind i at bevare. Parken har påtaget sig at lave løvernes stambog - et arbejde, som engagerer Richard Østerballe.

Han sætter sig ved sit skrivebord, åbner sin computer og finder frem til en række kort over Afrika.

Med glød i stemmen og fagter, der ville gøre enhver tv-meteorolog grøn af misundelse, forklarer han ved hjælp af kortene, hvordan landskabet i Afrika gennem tusindvis af år har ændret sig og på den måde skabt de to stammer af afrikanske løver, som vi har i dag.

Formålet med stambogen er at bevare løvernes genetiske særpræg – også selvom de lever i zoologiske haver. Og derfor er det vigtigt at vide, hvor løverne oprindeligt var fra, de to forskellige afrikanske løvestammer bør nemlig ikke parre sig, fortæller zoo-direktøren.

- Det kan ikke nytte noget at parre to dyr, der aldrig ville have mødtes i naturen. Det er ikke i orden, mener han.

Arbejdet med stambogen går på tværs af landegrænser, og løverne i zoologiske haver udgør en af udfordringerne. For modsat hvad man måske skulle tro, så er deres baggrund ikke særlig godt beskrevet.

Det skyldes, at de første zoo-løver blev anskaffet, dengang zoologiske haver var en form for cirkus.

- De dyr, man havde, købte man hos dyrehandlere uden at spørge om baggrunden. Man skulle bare have nogle dyr i burene, fortæller Richard Østerballe.

- De første løver i Givskud kom fra dyrehandlere, og i realiteten aner vi ikke en snus om, hvor de kommer fra.

Med zoo-løvernes uvisse baggrund kan stambogen aldrig blive helt præcis, men moderne genteknologi er dog præcis nok til, at man kan bruge den i arbejdet med at bevare løvernes gener.

Det har blandt andet ramt Givskud Zoos egen avlshan. Det viste sig, at han var en 50/50-krydsning mellem en øst- og en vestafrikansk løve, så han er nu steriliseret.

Vi taler samlet set om maksimalt 15.000 løver tilbage i Afrika.

Richard Østerballe, direktør, Givskud Zoo

Og spørger man Richard Østerballe, så haster det med at få lavet stambogen:

- Hvis man holder af store pattedyr af andre arter end menneske, ko, hest eller gris, så er verden et forfærdeligt sted. Vi er med lynets hast i færd med at udrydde alt, hvad der er af store pattedyr på denne planet. I dag er al ting stort set kritisk truet, forklarer han.

Løvernes situation kan ikke sammenlignes med for eksempel tigrenes, som er tæt på udryddelse, men der er alligevel al mulig grund til at beskytte for eksempel løverne, der også nogle steder er kritisk truede, mener zoo-direktøren.

- De er fragmenteret i store reservater og har ikke længere kontakt med hinanden. Vi taler samlet set om maksimalt 15.000 løver tilbage i Afrika, siger han.

Penge i kassen

Biologen Richard Østerballe er selv en form for truet art. Hvor det tidligere ofte var dyrlæger og andre fagpersoner, som sad i de zoologiske havers chefstole, så bliver kontorerne stadig oftere indtaget af folk, der har et eksamensbevis fra en handelshøjskole.

Den udvikling tager han nu forholdsvis roligt. Langt de fleste dyreparker og zoologiske haver lever i dag på kommercielle vilkår, og kommer der ingen gæster i haverne, så er der heller ikke penge til formidling, bevaring og forskning, lyder Østerballes ræsonnement.

I dag vil gæsterne ikke acceptere dyr, der ikke lever under ordentlige forhold. Så publikum er med til at holde tivoliseringen af de zoologiske haver i skak, mener han.

- Selv om du måtte være en kommerciel leder, der gerne vil have noget mere spræl og noget mere tivoli, så har du et publikum, der faktisk ikke efterspørger det, oplever Richard Østerballe.

På den måde kan han også takke gæsterne for, at de er med til at fremme videnskaben og formidlingen i de zoologiske haver.

Blå bog

  • Richard Østerballe er uddannet biolog fra Aarhus Universitet.
  • Fra 1988-1990 var han videnskabelig medarbejder ved Statens Husdyrbrugsforsøg.
  • Blev i 1991 ansat ved Givskud Zoo som kurator. I 2002 blev han direktør for den zoologiske have.

KONTAKT REDAKTIONEN

Skriv til os på trekanten@dr.dk. Du kan vedhæfte billeder, dokumenter eller videofiler, som du gerne vil dele med os.

Det er ikke sikkert, at DR bruger dit materiale. Det vurderer redaktionen. Når du sender materiale til os, kan DR frit offentliggøre og bruge dit indhold overalt i DR’s medier. Du vil blive krediteret.