Tog fra Vejle til Billund

Der bør være penge til et tog mellem Vejle og Billund i den nye togplan, mener borgmester.

Det er tog her fra Vejle Banegård og til Billund, som Vejles borgmester gerne vil have. (Foto: Kenneth Lemvig Sørensen - P4 Trekanten)

Det var ikke kun togbroen over Vejle Fjord og de nye hurtige tog mellem landsdelene der blev diskuteret på dagens debatmøde mellem transportminister Pia Olsen Dyhr og Sydjyllands borgmestre.

Også toglinjer mellem byerne internt i landsdelene blev diskuteret, og her blev en toglinje mellem Vejle og Billund bragt op.

Og netop et tog mellem de to byer vil have en stor betydning, mener Vejles borgmester Arne Sigtenbjergaard.

- Det vil jo selvfølgelig betyde, at der er mange flere der vil begynde at tage det tog, for der er jo ikke noget tog nu. Så den mulighed eksisterer jo slet ikke. Og det lyttede jeg mig også til, at en letbaneforbindelse mellem Vejle og BIllund, den er stadig i tankerne. Og det vil vi utrolig gerne kæmpe for, siger han til P4 Trekanten.

Betydning for lufthavnen

Og det er specielt med tanke på Billund Lufthavn.

- Det giver den mulighed, at man fra Århus, med et hurtigt skift til en letbane, kan nå Billund lufthavn kollektivt på en time, måske endda under en time. Og det så vi gerne, siger han.

En togforbindelse mellem Vejle og Billund er også lagt frem i forhandlingerne på Christiansborg.

KONTAKT REDAKTIONEN

Skriv til os på trekanten@dr.dk. Du kan vedhæfte billeder, dokumenter eller videofiler, som du gerne vil dele med os.

Det er ikke sikkert, at DR bruger dit materiale. Det vurderer redaktionen. Når du sender materiale til os, kan DR frit offentliggøre og bruge dit indhold overalt i DR’s medier. Du vil blive krediteret.