Unge kaster sig over slægtsforskning: Billy på 24 kender sine forfædre bedre end de fleste

Flere under 40 år vil lære deres forfædre at kende. De søger identitet, siger historiker.

Internettet er det vigtigste arbejdsredskab for 24 årige Billy Sørensen fra Kolding. Han er slægtsforsker.

- Min oldefar var børste ved Hardeværket i Kolding. Han gravede kanaler og var omvandrende arbejdsmand. Han tog det arbejde, han kunne finde rundt omkring. Han skulle nemlig tjene penge til sin gård.

Sådan fortæller Billy Sørensen fra Kolding. Han sidder i sin lejlighed med computeren foran sig og er omgivet af et organiseret rod bestående af stakke af papir, noter, fotos og bøger.

En slægtsforsker i maven?

Billy Sørensens tre gode råd:

  • Snak med slægtninge og pårørende. Forældre, bedsteforældre, men allerbedst: Oldeforældre. Godt udgangspunkt for din nye hobby.
  • Brug internettet. Der er mange gode steder, hvor man kan søge målrettet. Eksempelvis www.danishfamilysearch.dk.
  • Vær tålmodig. Det er ikke sikkert, at du finder en morder eller en adelig i din slægt de første mange måneder.

Billy Sørensen er 24 år og startede med at kigge sin slægt efter i sømmene, da han var 11 år. Han fik historien om sin oldefar mundtligt overleveret af sin bedstefar. Og det var den historie, der satte ham i gang med at slægtsforske allerede fra barnsben.

Unge vil vide mere om fortiden

Og Billy Sørensen er langtfra den eneste under 40 år, der har lyst til at se nærmere på sit stamtræ og sine forfædre.

Det mærker administratoren af facebookgruppen 'Slægtsforskning', som har flere end 16.000 medlemmer. Her hjælper brugerne blandt andet hinanden med at finde oplysninger om slægterne og tyde den snirklede gotiske skrift.

Ifølge administrator Kirsten Sanders kommer der mellem 5 og 10 nye medlemmer hver dag. Omkring en fjerdedel af dem er under 40 år, hvilket er ungt, når man taler om slægtsforskere.

- Vi fører jo ikke regnskab med folks alder, men vi kan se, at der er flere yngre profiler, der ønsker medlemsskab. Så min opfattelse er, at unge og yngre personer i stigende grad begynder at interessere sig for slægtsforskning, siger Kirsten Sanders, der også er formand for Sammenslutningen af Slægtshistoriske Foreninger.

Computeren hjælper unge på vej

Den udlægning genkender Peter Yding Brunbech, historiker og centerleder på Nationalt Videncenter for Historie og Kulturarvsformidling i Jelling.

Han mener, at der primært er to årsager til, at flere unge kaster sig over slægtsforskning.

- Den ene årsag er digitaliseringen. Man behøver ikke at sidde med næsen i gamle støvede bøger for at finde sin slægt, man kan gå på nettet, og det tiltaler de unge, vurderer han.

Han tilføjer:

- Men de unge bruger det også til at finde og skabe en identitet. Det handler ikke bare om at vide, at man er sådan en, der har forfædre i Rusland. En vigtig drivkraft i slægtsforskning er også at finde ud af, hvem mine forfædre lige her på det her sted i verden var, og hvad de lavede, siger historikeren.

Og det bekræfter Billy Sørensen.

- Jeg kan forstå mig selv bedre, jeg kan se mig selv i en sammenhæng med mine forældre og bedsteforældre. Jeg forstår meget af samfundet i dag, fordi jeg kender historien. Jeg kan godt se, at nogle ting i samfundet er lidt trælse, men jeg forstår hvorfor, siger han.

slaegtforskning.mp4

Han medgiver, at slægtsforskning kan lyde som en besynderlig hobby for en dreng på 11 år, som han selv var, da han begyndte.

- De fleste af mine kammerater vidste godt, at jeg var lidt nørdet, da jeg var barn. Men jeg har aldrig hørt noget negativt om min interesse. Jeg er aldrig blevet mobbet, og jeg har endda selv hjulpet andre i gang med slægtsforskning, siger Billy Sørensen.

Han er lige nu i gang med at kigge nærmere på sine syvende tipoldeforældre, han vil gerne finde ud af, hvor deres forfædre kom fra. Og han har allerede fundet flere hundrede forfædre til tipoldeforældrene, som levede i 1700-tallet.

- Jeg tror tror aldrig nogensinde, at det stopper for mig, der er så uendelig mange muligheder, siger han.

KONTAKT REDAKTIONEN

Skriv til os på trekanten@dr.dk. Du kan vedhæfte billeder, dokumenter eller videofiler, som du gerne vil dele med os.

Det er ikke sikkert, at DR bruger dit materiale. Det vurderer redaktionen. Når du sender materiale til os, kan DR frit offentliggøre og bruge dit indhold overalt i DR’s medier. Du vil blive krediteret.