100.000 er kommet til Europa i år - de fleste til Grækenland

Grækenland har set 97.325 migranter ankommet til landets øer, mens Italien har fået færre end 8000.

Flygtninge i store antal er gået i land på øen Lesbos i Grækenland (Foto: ERik Refner © Scanpix)

Grækenland har taget imod 97.325 migranter i 2016, mens Italien har registreret færre end 8000 ved kysterne og strømmen af mennesker fortsætter i samme tempo som sidste år. Det meddeler Den Internationale Organisation for Migration (IOM). Grækenland har modtaget 97.325 migranter på landets øer nær Tyrkiets kyst.

- Over 410 migranter og flygtninge har mistet deres liv i samme periode i den østlige del af Middelhavet. Ruten mellem Tyrkiet og Grækenland er fortsat den, der koster flest liv, med 321 omkomne, Forlyder det i en en pressemeddelelse fra den internationale organisation.

Antallet af flygtningen 40 procent under niveauet i december sidste år

Forleden sagde EU's grænseagentur, Frontex, at det dårlige vejr i januar havde begrænset antallet af flygtninge og migranter, der benytter middelhavsruten. Antallet var omkring 40 procent under niveauet i december sidste år.

I alt kom omkring 68.000 personer til Grækenland via Middelhavet i januar. Det antal er, ifølge Frontex, stadig omkring 40 gange større, end det var i januar 2015.

Syrere, irakere og afghanere udgjorde i januar hovedparten af migranterne.

/ritzau/Reuters

Nyhedsbrev Tag dr.dk Nyheder med dig

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube