21 døde flygtninge er fundet på strand i Tyrkiet

Den tyrkiske kystvagt siger, at både og en helikopter er sat ind i eftersøgning efter overlevende fra forlis.

Politifolk i Tyrkiet har fundet ligene af 21 migranter, deriblandt tre børn, ved Ægæerhavets kyst, efter at deres båd øjensynligt kæntrede på havet under et forsøg på at nå til den græske ø Lesbos.

11 af de omkomne blev fundet på kysten i distriktet Ayvalik, mens 10 andre blev fundet i distriktet Dikili, siger en talsmand for gendarmeriet.

Den tyrkiske kystvagt siger, at tre både og en helikopter er sat ind i en eftersøgning efter overlevende.

/ritzau/Reuters

Nyhedsbrev Tag dr.dk Nyheder med dig

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube