28 dræbt efter selvmordsangreb i Cameroun

Mindst 65 personer er sårede efter selvmordsbombere angreb et marked i det nordlige Cameroun tæt på grænsen til Nigeria.

Styrker fra Tchad, Niger, Benin, Nigeria og Cameroun er forsøger at bekæmpe den islamistiske gruppe Boko Haram, der er mistænkt for endnu et angreb i byen Bodo i det nordlige Cameroun. (Foto: STRINGER © Scanpix)

28 personer er blevet dræbt, og 65 er såret, efter mindst tre selvmordsbombere har angrebet byen Bodo i det nordlige Cameroun.

To af eksplosionerne fandt sted på byens marked, mens to andre blev udløst ved ind - og udgangene til markedet.

- Situationen er ved at komme under kontrol, og vores sikkerhedsstyrker er på plads, siger en talsmand for myndighederne til nyhedsbureauet Reuters.

Det er den islamistiske gruppe Boko Haram, som har base i nabolandet Nigeria, der mistænkes for at stå bag. Gruppen har gennemført flere angreb i Cameroun, der for fjorten dage blev ramt af et angreb på en moske, hvor tolv personer blev dræbt.

Cameroun bidrager med 8.700 tropper til en regional styrke, som sammen med Niger, Nigeria, Tchad og Benin bekæmper Boko Haram.

Et vidne fortæller til den engelske tv-station BBC, at mindst to af af selvmordsbomberne var teenagepiger, som skjulte bomberne i kornsække.

- Vi var på markedet ved en ti-tiden, da vi hørte eksplosionen. Den anden eksplosion fandt sted mindre end to minutter senere, og så løb vi, fortæller hun.

Nyhedsbrev Tag dr.dk Nyheder med dig

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube