Sikkerhedsstyrker er i nat rykket ind på Splendid Hotel i Burkina Faso, og 33 gidsler, blandt dem en minister, er befriet.

Mindst 33 gidsler er blevet befriet fra en gidseltagning på et hotel i Burkina Fasos hovedstad Ouagadougou. Det skete, da landets sikkerhedsstyrker i nat rykkede ind for at få kontrol med hotellet.

Blandt de befriede gidsler er ministeren for arbejde er blandt de frigivne gidsler.

20 mennesker blev dræbt i forbindelse med angrebet, oplyser hospitalsdirektør Robert Sangare, og mindst 15 personer er kørt til hospitalet med skudsår og andre skader.

Den militante gruppe al-Qaeda i det islamiske Maghreb har taget skylden for angrebet, skriver Site, der specialiserer sig i at overvåge militante grupper, ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Bevæbnede mænd stormede sent fredag hotellet, der ligger i et forretningskvarter i hovedstaden Ouagadougou.

De satte adskillige biler i brand og affyrede varselsskud for at holde folk væk. Da nationalgarden ankom, førte det til skudveksling mellem angrebsmændene og sikkerhedsfolkene.

Indenrigsminister Simon Comparore siger desuden til AP, at der i en cafe, der ligger ved siden af Splendid Hotel, er fundet 10 lig.

Klik på play.

Det er uklart, om de omkomne er hotelgæster, ansatte eller gerningsmænd, men ifølge den danske ambassadør i landet, Bo Jensen, er der ingen danskere involveret.

/ritzau/

Sikkerhedsstyrker er i nat rykket ind på Splendid Hotel i Burkina Faso, og 33 gidsler, blandt dem en minister, er befriet.

Opslået af DR Nyheder på 16. januar 2016

Nyhedsbrev Tag dr.dk Nyheder med dig

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube