Obama og Castro skriver verdenshistorie, når de mødes i Havana i dag. Men for USA’s præsident er der meget mere på spil end levn fra den kolde krig.

Havana er på kogepunktet. Indbyggerne i den cubanske hovedstad gør sig klar til at opleve verdenshistorien forandre sig for øjnene af dem, efter at Barack Obama landede på øen søndag aften.

I mere end 50 år har et jerntæppe været sænket ned mellem USA og Cuba.

Der er kun 145 kilometer hav mellem de to lande, men økonomisk embargo og afbrudte diplomatiske relationer har skabt flere verdeners afstand mellem den vestlige supermagt og den kommunistiske østat.

Men nu lader de sidste rester af den kolde krig til at smelte i den caribiske forårssol, når Barack Obama lander i Havana som den første amerikanske præsident i 88 år, og præsident Raul Castro tager imod ham med både festmiddag i Revolutionspaladset og fælles pressemøde.

Men hvorfor sker det lige nu? Årsagerne er mange - her er Barack Obamas 5 vigtigste grunde til at genoprette forholdet mellem Cuba og USA:

1. POLITISK TIMING

USA’s store befolkning af eksil-cubanere – som især holder til i Miami, hvorfra de næsten kan skimte deres hjemland på den anden side af Floridastrædet - har i mere end et halvt århundrede været indædte modstandere af dét Castro-regime, som de flygtede fra.

Men den cubanske revolution i 1950’erne er en lille menneskealder væk, de ideologiske Castro-kritikere er blevet gamle og de ny eksil-cubanere er mere optaget af økonomi end af ideologi. Det betyder, at der på amerikansk jord ikke længere er så stor modstand mod en genopretning af forholdet til Cuba.

En lignende opblødning har fundet sted på Cuba, efter at den revolutionære diktator Fidel Castro i 2008 overdrog magten til sin lillebror Raul, som forsigtigt har åbnet Cuba for omverdenen og tilladt bl.a. begrænset internetadgang, bedre rejsemuligheder og bedre muligheder for at blive selvstændige erhvervsdrivende.

Det lignede en revolution i slow motion, og USA og Cuba begyndte i al hemmelighed for et par år siden at forhandle om en genoprettelse af de to nationers forhold. Forhandlingerne foregik på neutral jord, bl.a. i Canada og i Vatikanstaten, og kulminerede foreløbigt, da USA sidste år genåbnede sin ambassade på Cuba.

2. HURTIGE PENGE (men ikke så mange)

Der er penge i Cuba, ikke mindst i landets turistindustri, hvilket særligt Spanien og Canada for længst har opdaget.

Amerikanske flyselskaber står på spring for at åbne ruter til den caribiske ø, og mange eksil-cubanske forretningsfolk i USA har på forhånd meddelt Barack Obama deres støtte til en genetablering af forholdet mellem Cuba og USA.

Den amerikanske præsident mødtes i torsdags med flere indflydelsesrige forretningsfolk i Miami for at diskutere amerikanske investeringer i Cuba, og flere eksilcubanske finansfyrster rejser ifølge avisen The Wall Street Journal sammen med præsidenten til Havana, bl.a. sukkerproducenten og milliardæren Alfonso Fanjul og den tidligere Kelloggs-bestyrelsesformand og republikanske toppolitiker Carlos Gutierrez.

Men selv om forretningsfolk på begge sider af Floridastrædet øjner guld, er Cuba ikke noget stort marked med sine 11 millioner indbyggere.

Opmærksomheden er til gengæld enorm. Nyheden om, at den amerikanske hotelkæde Starwood har indgået en aftale om at drive to hoteller i Havana, ramte således alverdens nyhedsbureauer denne weekend.

Det er første gang siden revolutionens afslutning i 1959, at en amerikansk hotelkæde rykker ind i Cuba, hvor én af Fidel Castros første handlinger som nyslået præsident var netop at nationalisere turistindustrien.

Starwoods aftale i Havana har på grund af den økonomiske embargo krævet en særlig tilladelse fra det amerikanske finansministerium, og Det Hvide Hus har meddelt, at man forventer offentliggørelsen af flere nye erhvervskontrakter i forbindelse med Barack Obamas besøg.


3. FORHOLDET TIL LATINAMERIKA

Nu nærmer vi os en af Barack Obamas mere langsigtede, strategiske grunde til at genoprette forbindelsen til Cuba: USA har de seneste år haft hænderne fulde i Mellemøsten og andre steder i verden, mens forholdet til USA’s egen ”baghave”, Latinamerika, er blevet noget forsømt.

Dét har Barack Obama forsøgt at rette op på i sin anden embedsperiode, hvor den amerikanske regering bl.a. har engageret sig i narkobekæmpelse i Centralamerika og i fredsforhandlingerne mellem Colombias regering og FARC-oprørerne – i øvrigt forhandlinger, som netop Raul Castro er vært for i Havana.

Men de fleste latinamerikanske statsledere opfatter USA’s økonomiske embargo mod Cuba som et udtryk for amerikansk imperialisme på et kontinent, hvor alle andre lande har både økonomiske og diplomatiske relationer med Cuba.

En amerikansk åbning mod Cuba kan være med til yderligere at forbedre forholdet til nabolandene, som aftager en fjerdel af USA’s samlede eksport.

Magasinet The Economist ytrer endda håb om, at Obama er begyndt at opfatte Latinamerika som USA’s ”forhave”; en have med demokratier og økonomisk fremgang – og USA’s præsident rejser da også direkte videre fra Cuba til officielt besøg i Argentina.


4. MAGTKAMPEN MED KINA

Den fremadstormende kinesiske stormagt har for længst luret, at Latinamerika er et marked, hvor der kan tjenes rigtig mange penge.

Kinas appetit på blandt andet mineraler og brændstoffer har betydet, at kinesiske virksomheder er flyttet massivt ind i både Afrika og Latinamerika.

Og for mangen en forretningsmand og politiker i Latinamerika kan pragmatiske og stenrige Kina forekomme som et tillokkende alternativ til den strenge Internationale Valutafond eller til dét USA, som med mellemrum påtaler manglende menneskerettigheder på kontinentet; en amerikansk kritik, der kan forekomme hyklerisk i visse latinamerikanske ører i betragtning af, at USA stadig har en fangelejr på Cuba.

Barack Obama vil gerne bremse Kinas fremmarch i Latinamerika at to grunde: USA vil gerne tjene de penge, Kina lige nu tjener på kontinentet. Og præsidenten vil gerne have Kina ud af sin ”baghave”.

5. EFTERMÆLET

USA er ramt af valgfeber, amerikanerne vælger ny præsident til november og Barack Obama flytter definitivt ud af Det Hvide Hus i januar 2017.

Han har længe været i færd med at skrive sit politiske eftermæle og her vil genopretningen af forholdet til Cuba og dermed et sidste punktum for den kolde krig være et klædeligt kapitel.

Uanset om Obamas efterfølger i præsidentembedet måtte ønske at rulle nogle af forandringerne tilbage – det har blandt andre den republikanske præsidentkandidat med de cubanske rødder, Ted Cruz, truet med – så vil historien tilskrive Barack Obama viljen til at lade jerntæppet faldet i Floridastrædet.

Ikke nok med, at Cuba nu får besøg af den første amerikanske præsident i 88 år; med sig har Barack Obama både sin hustru Michelle og parrets to døtre, og kælenavnet ”Cubama” spreder sig med tropisk stormstyrke i både Miami, Havana og på de sociale medier.

Cuba er definitivt ikke længere ”Sovjet med palmer”, som forfatter og tidligere Moskva-korrespondent Leif Davidsen engang beskrev Castros land.

Nyhedsbrev Tag dr.dk Nyheder med dig

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube