9.000 flasker falske luksusbobler fundet i Italien

Italiensk politi har beslaglagt falsk Moët-champagne til en værdi af 350.000 euro.

Den falske vin går ikke til spilde, idet politiet har doneret den til virksomheder, der fremstiller Italiens svar på champagne, prosecco (modelfoto). (© Minerva Studio - Fotolia)

Ved et tilfælde i forbindelse med efterforskningen af en anden kriminalsag har italiensk politi fundet 9.000 flasker falsk champagne.

Flaskerne blev fundet ude på landet nær byen Padova i Norditalien, og indholdet viste sig at være en billig udgave af vin med bobler efter en laboratorieanalyse, skriver britiske The Guardian.

Det menes at være det største fund af falsk vin nogensinde i Europa.

Politiet anslår, at vinen har en værdi af 350.000 euro, hvis den blev solgt på markedet. Sammen med champagneflaskerne fandt man 40.000 fabrikerede etiketter af mærket Moët & Chandon, der herhjemme sælges fra omkring 200 kroner flasken.

Otte personer fra et kriminelt miljø er anholdt, og politiet efterforsker fortsat sagen.

Det er efterhånden blevet en kendt ulovlig forretning for svindlere verden over at forfalske vin, idet markedet anses for et lukrativ et af slagsen. Og det er ikke kun luksuriøse bobler, der bliver svindlet med. Tidligere har italienske myndigheder beslaglagt andre falske specialiteter som olivenolie og ost.

I Italien blev der i 2014 beslaglagt flere hundrede tusinde liter falsk vin fordelt på over 200.000 flasker.

  • I Danmark har der også været flere sager med falske vine. I 2015 undersøgte Fødevarestyrelseneksempelvis seks sager om forfalskede Amarone-vine
  • I 2011 blev der beslaglagt 7.500 flasker falsk Amarone-vin, der var solgt i flere supermarkeder.
  • I 2009 blev der solgt tusindvis af falske Brunelloer i danske supermarkeder, på restauranter og hos vinhandlere.

/ DR Nyheder

Nyhedsbrev Tag dr.dk Nyheder med dig

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube