Angela Merkel: Lande med flygtninge skal have fordele

Den tyske kansler Angela Merkel vil give lande, der tager syriske flygtninge, handelsfordele.

På en donorkonference i London siger Angela Merkel ifølge Reuters, at EU vil gøre alt, hvad der er muligt for at give handelsfordele til lande, som er værter for syriske flygtninge. (Foto: Andy rain © Scanpix)

Den tyske kansler Angela Merkel er parat til at tage endnu et værktøj i brug for at presse lande til at tage flere syriske flygtninge.

På en donorkonference i London siger Angela Merkel ifølge Reuters, at EU vil gøre alt, hvad der er muligt for at give handelsfordele til lande, som er værter for syriske flygtninge.

Ved konferencen torsdag har EU også besluttet at donere over tre milliarder euro, svarende til over 20 milliarder danske kroner, til Syrien og nabolandene Jordan, Libanon og Tyrkiet.

Milliardstore bidrag til Syrien

Det sker efter landene har modtaget millioner af flygtninge som følge af den fem år lange syriske borgerkrig.

Flere lande havde allerede forud for konferencen i London meldt sig på banen med milliardstore bidrag.

Værterne Storbritannien, Norge og Tyskland var de første til at annoncere deres bidrag.

/ritzau/reuters

Nyhedsbrev Tag dr.dk Nyheder med dig

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube