Anholdt i forbindelse med busangreb var IS-medlem

En af de anholdte for angrebet mod en spillerbus i Dortmund anklages for at være medlem af Islamisk Stat i Irak, oplyser anklagemyndigheden.

En anholdt, der blev sat i forbindelse med angrebet mod en spillerbus i Dortmund tirsdag aften var i kontakt med medlemmer af Islamisk Stat.

Manden rejste til Tyskland via Tyrkiet og ankom i begyndelsen i 2016.

Politiet mistænker ham for at have ledet en IS-gruppe på 10 personer i Irak i 2014, og for at have haft kontakt til medlemmer af Islamisk Stat, mens han var i Tyskland.

Den tyske anklagemyndighed oplyser samtidig, at der endnu ikke er noget bevis for, at manden har forbindelse til bombeangrebet mod spillerbussen fra fodboldklubben Borussia Dortmund, oplyser Reuters.

Spillerbussen blev udsat for tre vejsidebomber på vej fra et hotel til stadion i Dortmund, hvor holdet skulle møde Monaco i kvartfinalen i Champions League.

/rittzau/

Nyhedsbrev Tag dr.dk Nyheder med dig

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube