For to år siden forsvandt MH370-flyet med 239 mennesker ombord sporløst. Flyet menes at være styrtet ned i Det Indiske Ocean, efter det løb tør for brændstof.

Den 8. marts 2014 – for præcis to år siden – lettede Boeing 777-flyet MH370 med 239 mennesker om bord fra Kuala Lumpur mod Beijing.

38 minutter inde i flyveturen mistede flyvekontrollen kontakten til flyet, og det forsvandt sporløst.

En hær af skibe og overvågningsfly har efterfølgende afsøgt et kæmpe havområde på 120.000 kvadratkilometer i forsøget på at finde MH370, men indtil videre har man kun fundet to vragdele – ét, der skyllede i lang på den franske ø Réunion sidste år og ét, der blev fundet på en sandbanke nær Mozambique for en uge siden.

Det vides ikke med sikkerhed, hvad der skete med MH370, men internationale efterforskere anser flyet for at være styrtet ned et sted i Det Indiske Ocean, da det løb tør for brændstof. Australien leder den fortsatte eftersøgning af flyet.

Se TV Avisens indslag fra den 8. marts 2014, hvor MH370 forsvandt, i videoen i toppen af artiklen.

Nyhedsbrev Tag dr.dk Nyheder med dig

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube