ARKIVBILLEDER Her foregik folkemordet, Karadzic er dømt for

Efter mere end 20 år er Karadzic blevet dømt for massakren i Srebrenica, hvor mere end 8.000 personer blev slået ihjel.

Srebrenica ligger bare 75 kilometer fra Bosniens hovedstad, Sarajevo. I 1995 var byen udråbt af FN til at være en "sikker zone", og 600 hollandske FN-soldater var sendt til byen som fredsbevarende styrker, der skulle beskytte byen.

Men der var ikke meget beskyttelse at hente, da soldater fra den serbiske hær vandrede ind i byen den 13. juli 1995. Fire dage efter, den 17. juli, havde et folkemord udspillet sig i den sikre by.

Den serbiske hær havde massakreret 8.327 muslimske bosniske drenge og mænd.

De blev begravet i massegrave, som stadig bliver fundet i området omkring Srebrenica.

Som der løbende er blevet fundet nye massegrave, er skeletter blevet gravet op og fragtet til Potocari mindekirkegård.

Massakren betragtes som den værste krigsforbrydelse i Europa siden Anden Verdenskrig. I dag, mere end 20 år efter massakren, er den bosnisk-serbiske leder under borgerkrigen, Radovan Karadzik, dømt ansvarlig for folkedrabet.

Han er blevet idømt 40 års fængsel ved krigsforbryderdomstolen i Haag.

Nyhedsbrev Tag dr.dk Nyheder med dig

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube