Assad udskriver valg i Syrien

Men det bliver langt fra et demokratisk parlamentsvalg, vurderer seniorforsker Lars Erslev Andersen.

Den syriske præsident, Bashar al-Assad, har udskrevet valg til det syriske parlament til afholdelse 13. april. (Foto: sana © Scanpix)

Den syriske præsident, Bashar al-Assad udskriver parlamentsvalg til afholdelse 13. april.

Sådan lyder en erklæring fra præsidenten mandag, ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Udskrivelsen kommer blot få timer efter, at USA og Rusland har indgået et aftaleudkast til en våbenhvile i Syrien.

Lars Erslev Andersen, seniorforsker hos Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), ser ikke for sig, at et kommende parlamentsvalg i Syrien på nogen måder bliver et demokratisk valg.

- Det har ikke nogen reel gang på jorden med et valg, hvor man kan tale om en pluralistisk demokratisk valg til et parlament. Det er helt umuligt at forestille sig i den borgerkrigslignende situation, der er i Syrien, siger han.

Lars Erslev Andersen vurderer, at Bashar al-Assad vil bruge valget til at yderligere at konsolidere sin magt i landet.

- Han kan gå ud at sige, at han har fået et mandat fra syrerne, men de eneste, der kan deltage i et parlamentsvalg, er dem der i forvejen støtter Bashar al-Assad.

Syriens sidste parlamentsvalg blev afholdt i 2012 og afholdes hvert fjerde år.

Nyhedsbrev Tag dr.dk Nyheder med dig

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube